tirsdag , maj 22 2018
arda
Home / Ugens Nyheder / Ugens nyheder 4

Ugens nyheder 4

arda

tryk her for at download nyhederene i PDF form

Overskrifter

Virksomheder laver sort arbejde for milliarder

 Finansminister: Udlændinge i job giver god velfærdsgevinst

Flygtningechef advarer mod hjemsendelser: Kan føre til nye flygtningestrømme

Imam: Muslimske kvinder er nødt til at overholde dansk lov

Justitsministeren: Soldater skal blive i gaden

Regeringen vil tillade peberspray i hjemmet

 

  • Nye tal viser, at sort arbejde er populært. Og det er ikke kun private, der får lavet arbejde uden om SKAT. Virksomheder snyder SKAT for ca. 22 mia. om året. Selv siger SKAT at det ikke er sikkert at der kommer mere kontrol på området.

DR.

 

  • Flere og flere illegale udlændinge sigtes i Danmark. For 10 år siden blev 440 personer sigtet for ulovligt ophold. Sidste år var antallet 1618. Men eksperter mener, at politiet kun sigter en lille del af de mange udlændinge, som er i Danmark ulovligt. Eksperterne tror, at der er flere end 10.000 illegale udlændinge i Danmark.

Ritzau.

 

  • 1700 tandlæger har underskrevet et åbent brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) med kritik af unødigt bureaukrati i styrelsen. Tandlægerne har en række konkrete kritikpunkter. Blandt andet om specifikke krav til hygiejnen der indebærer, at instrumenter, der skal i munden på patienterne, skal være sterile, og at der skal vaskes gulv frem for at støvsuges. I alt har tandlægerne rejst 14 kritikpunkter af regler for blandt andet journalføring, kontrol og tilladelser. I brevet anklager lægerne styrelsen for at fokusere på straf og skyld frem for læring.

DR

 

  • Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er gået udenom regeringen. De to partier har vedtaget en ny lov.  Den går ud på, at hæve det beløb, som højtuddannede udlændinge skal tjene, hvis de kommer til Danmark. Beløbet er hævet til 418.000 kr. om året.  Regeringen mener, at det er forkert at hæve beløbet, fordi højtuddannede tjener mange penge til statskassen. Med den nye årsindkomst, bliver det sværere for højtuddannede udlændinge at komme til Danmark.

Ritzau.

 

  • Naser Khader fra det Konservative Folkeparti er imod burkaer og niqab i det offentlige rum.  Men regeringen kan ikke lave et lovforslag, der alene forbyder niqab og burka. Det går nemlig imod Grundloven. Derfor er lovforslaget udvidet, så det også gælder andre beklædningsgenstande som hjelme, huer, tørklæder og kunstige skæg, der skjuler ansigtet. Naser Khader siger, at det kan virke komisk med de andre beklædningsdele, og at regeringen kan blive latterliggjort.  Men han mener, at det er et vigtigt lovforslag, fordi burka og niqab er kvindeundertrykkende.

 

  • Dansk Folkeparti fastholderderes krav til regeringen. De vil have at flygtninge skal sendes hjem så hurtigt som muligt. Derfor mener Dansk Folkeparti ikke det giver mening at flygtninge skal arbejde, mens de er i Danmark. Men eksperter siger, at blot fordi Danmark nægter flygtninge at arbejde, bliver det ikke nemmere, at sende flygtninge hjem.  Det afhænger nemlig af, hvor sikkert det er i hjemlandet.

DR

 

  • Christian Friis Bach, der generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp advarer om, at hvis man sender mennesker tilbage til Syrien nu, risikerer vi øget ustabilitet, og at det kan føre til nye flygtningestrømme. Ifølge Christian Friis Bach er der reelt tale om et meget lille antal syriske flygtninge, der er rejst hjem.

 

  • Imam, Oussama El-Saadi siger, at burkaforbud er antidemokratisk og er et brud på religionsfriheden.  Men til trods for det, er kvinderne nødt til at føje den danske lov. Udmeldingen kommer, efter at DR Nyheder har fået indsigt i regeringens udkast af den nye lov, som forbyder tildækning i det offentlige rum. I lovudkastet lægges der op til, at en overtrædelse af forbuddet skal kunne straffes med en bøde på 1.000 kroner eller ved gentagne overtrædelser fængsel i op til tre måneder.

 

  • Danmark er utilfreds med, at retten til et familieliv flere gange har hindret udvisning af hårdkogte kriminelle udlændinge, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i en tale til Europarådet. Fortolkningen af de europæiske menneskerettigheder skal ændres, så den passer bedre til nutidens udfordringer. Ingen har en interesse i et konventionssystem, som den brede offentlighed ikke kan forstå, siger Rasmussen. Statsministeren holdt tale, fordi Danmark i den kommende periode er formand for ministerrådet.

Jyllands-Posten

–      Cataloniens seperatistleder er i Danmark. Han skal deltage i en debat. Spanien har sagt, at de vil have ham arresteret. Men nu siger den spanske domstol, at det ikke bliver et krav. Cataloniens seperatistleder forlod Spanien efter en dramatisk konflikt med den spanske regering. Seperatistlederen for Catalonien vil rive sig løs fra resten af Spanien. Men den spanske regering siger, at det er imod forfatningen.

DR.

  • Justitsminister, Søren Pape, siger, at danskerne skal vænne sig til soldater i gaden. Terrortruslen er en del af hverdagen og politiet har ikke nok hænder til den store opgave. Det var kun meningen at soldater skulle hjælpe i en periode. Men Søren Pape mener, at terroren er kommet for at blive.

 

  • Regeringen vil gøre peberspray lovligt. Målet er at skabe tryghed. Men alle partier i rød blok er uenige.  De mener, at det er uansvarligt og en falsk tryghed. De røde partier mener, at det er en glidebane, og at det bare fører til flere våben og mere kriminalitet.

DR.

 

  • Flere og flere læger kan ikke tage imod flere patienter. Næsten 70% af landets praktiserende læger har fuldt hus. Det er især i Københavnsområdet, at lægerne er fuldt bookede. Her siger 4 ud af 5 praktiserende læger stop til nye patienter.

DR

 

  • Nyt forskningsprojekt viser, at flere kræftpatienter gerne vil have hjælp til alternativ behandling. Alternativ behandling kan fx være akupunktur. Alternativ behandling kan gøre smerten mindre, og det kan hjælpe patienterne. Lægen er stadig den, som patienter foretrækker. Men alternativ behandling giver stor glæde i patienternes liv.

DR. 

 

  • Der er færre dræbte i trafikken i 2017 end i 2016. Det viser nye tal. I 2016 døde 211 i trafikken. I 2017 var tallet 183. Det er antallet af dræbte på motorcykler som er faldet.

DR.

  • Hver tiende skoleelev mellem 13 og 17 år har selv delt intime fotos eller fået delt intime fotos. Foreningen Red Barnet har lavet undersøgelsen, hvor 915 har deltaget. Undersøgelsen viser også, at 30% af dem har oplevet, at andre i hemmelighed har taget intime billeder af nogen og delt dem på nettet.

DR.

  • I denne uge er der kommet en ny lov. Hvis borgere kan samle 50.000 underskrifter ind til et lovforslag, skal der stemmes om det i Folketinget. Det vil sige, at borgerne får direkte indflydelse på politikken på Christiansborg. Borgerforslaget har været en af Alternativets mærkesager.

Ritzau.

 

  • Dennis Kristensen, der er formand for FOA, forbundet af offentligt ansatte opfordrer danske politikere til at kopiere Islands model i forhold til ligeløn. Grunden er, at der i Island ved årsskiftet trådte en lov i kraft, hvormed det blev ulovligt at betale kvinder mindre end mænd, når de reelt udfører samme arbejde. Den islandske lov tvinger private og offentlige virksomheder med over 25 ansatte til at skaffe et certifikat for, at de har indført ligeløn for mænd og kvinder. Søren Heisel fra 3F siger, at i Dnamrk er det ulovligt, hvis  der ikke er ligeløn  at det er svært at bevise. Desuden kalder han den islandske lov “spændende” og at man kan lære noget af den.

DR

 

About Radio Sawa

Check Also

Ugens nyheder 19

Overskrifter  Regeringen vil udelukke bandekriminelle fra statsborgerskab Ghettoplan indfører sprogprøver i 0. klasse og økonomisk …

Ugensnyheder 18

Overskrifter  Nye ministre i Lars Løkke Rasmussens regering Mette Frederiksen fejrer 1. maj med frontalangreb …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: