onsdag , maj 23 2018
arda
Home / Ugens Nyheder / Ugens nyheder أخبار الأسبوع 1

Ugens nyheder أخبار الأسبوع 1

arda

Download nyhederne på dansk i PDF form tryk her

Overskrifter
– Antallet af asylansøgere er det laveste i ni år.
– Kristian Jensen: Der er brug for en udlændingeaftale.
– Forskere til undervisningsminister: Nationale test virker ikke som de skal
– Karaktererne stiger: Markant skolefremgang blandt de unge i ghettoerne.
– Politikere kritiserer DF’s forslag om udgangsforbud

  • Traditionen tro talte Dronning Margrethe til befolkningen nytårsaften kl. 18. I år talte hun om prins Henriks sygdom med demens, indvandring og udfordringerne ved det moderne liv. Flere politikere roser dronningens nytårstale. Det gælder både SF, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet.
    DR.
  • Traditionen tro holdt statsministeren også sin nytårstale. Det er 1. januar.  I år brugte Lars Løkke Rasmussen meget tid på at tale om udlændinge. Han talte om parallelsamfund, ghettoer som skal rives ned og fremtiden for flygtninge. Især flygtninge skaber konflikt i blå blok. Dansk Folkeparti vil have at flygtninge skal sendes tilbage til deres hjemlande, når forholdene er til det. Dansk Folkeparti ser derfor ingen grund til at integrere flygtninge. Det er Venstre imod. Lars Løkke lagde stor vægt på, at flygtninge skal i arbejde og lære af sproget. Statsministeren mener, at de skal bidrage til samfundet, så længe de er her.
    DR.
  • 2018 blev skudt i gang med fyrværkeri.  Men resultatet er også fyrværkeriskader. I alt er 117 personer kommet til skade. De mest normale skader er øjenskader. Det er især i København, at folk er kommet galt afsted. 74 ud af de 117 personer er fra Region Hovedstaden.
    DR
  • Udover fyrværkeriskader er der også andre uheldige historier fra nytårsnat.Flere steder i landet melder brandvæsen om angreb på brandbiler. Personer har med vilje skudt fyrværkeri mod bandbilerne
    Bilerne er ikke kommet til skade.Også politibiler er blevet skudt på med fyrværkeri.
    TV2.
  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen har mange, vigtige ting på listen i 2018 Først og fremmest skal han forhandle skat og udlændingepolitik Han skal også have styr på en forsvarsaftale om soldater og værnepligtige. Derudover vil Lars Løkke af med parallelsamfund. Og i det nye år skal der også laves en ny aftale om medier i Danmark. Her skal der spares mange penge på DR. Og listen fortsætter med blandt andet statslige job som skal flyttes ud til andre dele af landet, en aftale om energi og klima og lønaftaler for offentligt ansatte.
    DR.
  • Knap 3500 søgte om asyl i Danmark i 2017. Det er det laveste antal ansøgninger siden 2008. I 2015 søgte knap 15.000 om asyl.
    DR.
  • Finansminister, Kristian Jensen, er enig med Dansk Folkeparti. Han mener, at der er brug for en udlændingeaftale. Dansk Folkeparti vil have en udlændingeaftale før en skatteaftale. Det er finansministeren ikke helt enig i. Der blev forhandlet om både skat, udlændinge og finanslov før jul. Men Dansk Folkeparti fik skilt de tre ting ad, så finansloven blev lavet færdig inden jul. Udlændinge og skat mangler stadig.
    Ritzau.
  • Finanstilsynet har lavet en liste. På listen er der 830 danske personer med meget magt. De skal overvåges for korruption. Ikke fordi de har modtaget bestikkelse, men fordi de har et job som gør dem til mål for korruption. På listen er blandt andet statsminister, Lars Løkke, ministre, EU-medlemmer, højesteretsdommere og nationalbankdirektøren.
    DR.
  • Alle partier på Christiansborg på nær Liberal Alliance, er enige om at droppe licensen hvor alle
    skal betale de 2527 kr. for om året for at se DR og TV2’s regionale programmer. I stedet skal licensen betales over skatten. Det vil sige, at alle i fremtiden skal betale. I dag er der lidt under 300.000 husstande, som ikke betaler licens.
    DR.
  • Nationale tests af børn i folkeskolen virker ikke, som de skal. Det mener to forskere. Derfor har de sendt et brev til undervisningsminister, Merete Riisager. De nationale tests skulle hjælpe lærerne med at finde ud af om eleverne kan det, de skal. Men det betyder også, at de bruger meget tid på at klæde eleverne på til testene. Og på den måde bliver der mindre tid til at lære eleverne det mest vigtige – at regne og læse godt.
    DR.
  • Unge i ghettoer får højere karakterer end tidligere. 45% af børn i ghettoer får minimum karakteren 4 i dansk og matematik. Sammenlignet med danske børn ligger tallet på 70% der får 4 i dansk og matematik. Selvom børn fra ghettoer stadig ligger under gennemsnittet for danske børn, er sket en stigning karaktererne de sidste år.
    DR.
  • Dansk Folkeparti har et forslag. De vil forbyde unge under 18 i ghettoer at gå ud efter kl. 20 om aftenen. Flere kritiserer forslaget. Blandt andet Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Også regeringspartiet Liberal Alliance er kritisk. Flere politikere fra LA siger beskriver forslaget som ”langt ude” og udansk.
    Jurister,
  • I det nye år er der flere butikker i landet, hvor man ikke kan betale med mønter og sedler. I hvert fald i de sene aftentimer. En ny lov gør det muligt for butikker at vælge om de vil tage imod kontant betaling mellem kl. 22 om aftenen og 6 om morgenen. Nogle steder i landet er det allerede fra kl. 20 om aftenen. Den nye lov skal beskytte medarbejdere mod røverier.
    DR.

 

About Radio Sawa

Check Also

Ugens nyheder 19

Overskrifter  Regeringen vil udelukke bandekriminelle fra statsborgerskab Ghettoplan indfører sprogprøver i 0. klasse og økonomisk …

Ugensnyheder 18

Overskrifter  Nye ministre i Lars Løkke Rasmussens regering Mette Frederiksen fejrer 1. maj med frontalangreb …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: