fredag , maj 25 2018
arda
Home / samfund / Tusindvis af børnefamilier har ikke fået udbetalt børnepenge

Tusindvis af børnefamilier har ikke fået udbetalt børnepenge

arda

 

6500 børnefamilier, som ved en fejl mangler af få udbetalt børnepenge, vil senest få dem udbetalt mandag.

Forældre i tusindvis har ikke fået udbetalt deres børne- og ungeydelser. Det er sket på grund af en menneskelig fejl, skriver TV2.

Der er tale om 6500 familier, som mangler børnepenge, ud af i alt 700.000 familier.

Centerdirektør i Udbetaling Danmark Lise Schou Hansen kalder det “en beklagelig fejl”.

– Årsagen har vist sig at være en menneskelig fejl i arbejdet med en udbetalingsfil, og vi gennemgår nu vores processer for om muligt at undgå, at noget tilsvarende kan ske en anden gang, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

De pågældende ydelser skulle have været udbetalt torsdag.

Da der var tale om en menneskelig fejl, blev fejlen først opdaget torsdag morgen, oplyser Udbetaling Danmark til Ritzau.

De ramte familier vil i løbet af torsdag aften blive orienteret af Udbetaling Danmark om forsinkelsen via et brev i e-boks.

Lise Schou Hansen beklager de gener, som den manglende udbetaling har givet.

– Vi er kede af de ulemper, som det har medført for den enkelte familie, og vi har arbejdet benhårdt på at kunne udbetale pengene så hurtigt som overhovedet muligt.

– Vi forventer, at de berørte borgere modtager deres penge i morgen og allersenest mandag for enkeltes vedkommende, siger centerdirektøren.

Børnepenge betales forud hvert kvartal, hvis ens barn er under 15 år. En familie, der eksempelvis har et barn på mellem nul og to år, får udbetalt 4491 kroner.

Forældre, der har børn mellem 15 og 18 år, får hver måned udbetalt en ungeydelse, som er bagudbetalt. Det sker den 20. hver måned.

De kvartalsvise udbetalinger af børneydelsen sker også den 20. i måneden i henholdsvis januar, april, juli og oktober.

Jyllands-Posten/Ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Efter massiv overbelægning på sygehuse: Nu kaldes tre ministre i samråd

På hver femte hospitalsafdeling var der i marts i år for mange patienter til for …

Arriva genkender ikke Støjbergs bekymring: Har aldrig haft problemer med muslimske chauffører under ramadanen

Der er ingen grund til at være bekymret for at sætte sig ind i en …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: