fredag , februar 23 2018
daar
Home / samfund / To syrere dømt til fængsel for voldtægt i Hobro

To syrere dømt til fængsel for voldtægt i Hobro

daar

Vestre Landsret har stadfæstet dommen i en sag om en særlig grov overfaldsvoldtægt i januar.

To unge mænd med syrisk baggrund er torsdag blevet dømt for en grov voldtægt af en kvinde i januar i Hobro.

Vestre Landsret i Aalborg har stadfæstet en tidligere afgørelse fra byretten om fængsel i fire år til såvel Ammar Khalid Ali som Mohammed Guli. Begge er samtidig udvist af Danmark for altid.

Forbrydelsen er en såkaldt overfaldsvoldtægt. En 22-kvinde, der var taget i byen, mistede på et tidspunkt kontakten med en veninde. De to unge syrere kom i snak med hende og tilbød at hjælpe med at finde veninden.

På et værtshus fortalte den ene hende, at veninden var fundet, og at hun sad og græd på Ambu-pladsen i byen.

Da offeret var lokket ned til pladsen, blev hun i stedet overfaldet og voldtaget af begge. Hun blev holdt for munden, ligesom der blev taget kvælertag på hende.

Den ene af gerningsmændene var 17 år på gerningstidspunktet, mens den anden netop var fyldt 18.

Under sagens behandling i Retten i Aalborg i sommer nægtede begge sig skyldige og kom med en påstand om, at hun selv havde lagt op til dem.

Straffen for overfaldsvoldtægt blev sidste på skærpet, sådan at en overfaldsvoldtægt – hvor gerningsmand og offer ikke kender hinanden i forvejen – som udgangspunkt giver fængsel i tre år og seks måneder.

Denne sag var imidlertid så grov, har begge domstole har vurderet, at fire år er en passende sanktion.

Den unge kvinde blev af byretten tilkendt erstatning og tort på næsten 100.000 kroner.

 

/Ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Danmark har det bedste retssamfund i verden

Den internationale organisationen World Justice Project har kåret Danmark til verdens bedste retssamfund.   Danmark …

Prins Henrik er bisat i Christiansborg Slotskirke

Rundt omkring i landet flages der på halvt, og kirkeklokker ringer. I dag er Prins …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤