mandag , maj 21 2018
arda
Home / samfund / Sprogcentre kritiserer: Hurtig praktik gør flygtninge dårligere til dansk
(Foto: henning Bagger © Scanpix)

Sprogcentre kritiserer: Hurtig praktik gør flygtninge dårligere til dansk

arda

Af Julie Bender Thomsen og Katrine Rønnow Holler

Når nyankomne sendes i virksomhedspraktik sker det nogle gange på bekostning af sproglæringen, lyder det.

Flygtninge, der kommer for hurtigt i virksomhedspraktik, bliver ofte dårligere til dansk, og det forværrer integrationen.

Sådan lyder kritikken fra formanden for brancheorganisationen De Danske Sprogcentre, Poul Neergaard.

Selvom det er positivt, at virksomhedspraktikken giver udlændinge et indblik i arbejdsmarkedet, så er det problematisk, at der ikke bliver fokuseret mere på sproget, mener han.

– Vi ser eksempler på, at sproget bliver ødelagt, og at der faktisk sker en aflæring på arbejdspladsen, siger han.

Virksomhedspraktikken er en del af det obligatoriske integrationsprogram.

Når flygtninge har boet i en kommune i en måned, så skal der være en praktikplads klar, som skal passes i mindst 15 timer om ugen ved siden af danskundervisningen.

Integrationsprogrammets hovedformål er, at udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse.

Men virksomhedspraktikken kan ende som en dårlig oplevelse. Det bekræfter Karen Jæger, der er afdelingsleder hos AOF Job & Dansk i Varde.

– De, der kommer ud alt for tidligt, har stort set ikke rykket sig sprogligt. De har derimod fået nederlag, fordi de har været ude og opleve, at de ikke kan kommunikere, siger hun.

Alle nyankomne flygtninge har ret til gratis danskundervisning i op til fem år.

DR P4 Syd har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Venstres udlændinge- og integrationsordfører Marcus Knuth.

 

DR

About Radio Sawa

Check Also

18 personer snuppet i lufthavnen for snyd med ydelser

Siden den 5. marts er flere end 600 danske rejsende med kufferten og pas i …

Afviste asylsøgere strømmer fra Danmark til Tyskland

Mens asylsøgere under flygtningekrisen i 2015 i stort tal krydsede den dansk-tyske grænse på vej …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: