torsdag , maj 24 2018
arda
Home / Nyheder / Regeringen vil have skærpet grænsekontrol i EU
Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017

Regeringen vil have skærpet grænsekontrol i EU

arda

I fremtiden skal der være mere grænsekontrol. Både når man rejser ind og ud af Schengen-området. Nye EU-regler skærper kontrollen af alle rejsende. Danmark tilslutter sig de nye regler, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Kontrollen af EU’s ydre grænser bliver skærpet for at dæmme op for hellige krigere, siger Inger Støjberg. De nye regler gælder fra d. 15. september. Inger Støjberg mener dog ikke, at radikaliserede har bedre mulighed for at rejse ind i Danmark inden da. Vi holder “skarpt øje”, siger hun.

Hidtil har det kun været indbyggere fra lande uden for EU, der er blevet grundigt kontrolleret ved indrejse i Schengen-landene. Det bliver ændret, så EU-borgere skal tjekkes lige så meget.

Baggrunden for de nye regler er, at borgere fra EU-lande er rejst til Syrien og Irak. Her har de kæmpet for grupper, der står på internationale terrorlister. De har kunnet vende tilbage til EU uden at blive kontrolleret.

Inger Støjberg kan ikke nu fortælle, hvordan det vil ske. Men hun siger, at det bliver systematisk  og at EU-landene vil gøre alt hvad de kan, for at forhindre uønskede personer – især terrorister – at komme ind i EU.

De skærpede regler vil give problemer for passagererne i Københavns Lufthavn. Det vil tage længere tid at rejse igennem lufthavnen.

Inger Støjberg mener ikke, at det er et indgreb i folks privatliv, men at det er “et spørgsmål om at sikre sig bedst muligt mod terrorisme.”

Jyllands-Posten / Ritzau

About Radio Sawa

Check Also

Efter massiv overbelægning på sygehuse: Nu kaldes tre ministre i samråd

På hver femte hospitalsafdeling var der i marts i år for mange patienter til for …

Danskerne sætter rekord i opbakning til EU-medlemskab

Mere end tre ud af fire danskere mener, at EU er en “god ting”, hvilket …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: