mandag , maj 21 2018
arda
Home / Nyheder / Regeringen vil skærpe forsørgelseskrav til statsborgerskab

Regeringen vil skærpe forsørgelseskrav til statsborgerskab

arda

Med Liberal Alliance i spidsen lægger regeringen op til yderligere skærpelser af kravene til at blive dansker.

Det skal ikke længere være muligt at opnå statsborgerskab i Danmark, hvis man er på dagpenge, hvis det står til regeringen.

Hidtil har man kunnet modtage dagpenge og få statsborgerskab. Det er sket med en begrundelse om, at der er tale om en delvist selvfinansieret forsikring.

Men det skal ikke længere være muligt, og selvforsørgelse bør ikke kunne gradbøjes, lyder det fra regeringen ifølge Berlingske.

Samtidig vil regeringen forkorte perioden, så man kun må være på offentlig forsørgelse i fire måneder ud af de seneste fem år i stedet for seks måneder.

 Kravet om selvforsørgelse er afgørende for Liberal Alliance, oplyser partiets indfødsretsordfører, Laura Lindahl.

– Det er helt afgørende, at de borgere, som vi tildeler statsborgerskab, kan forsørge sig selv.

– Derfor er det afgørende, at det at være på dagpenge også tæller som ikke at være selvforsørgende, siger hun til Ritzau.

Ifølge ordføreren er det generelt en stor udfordring, at mange af dem, der kommer hertil, ikke forsørger sig selv.

Muligheden for statsborgerskab skal udskydes i den periode, man er ledig og på dagpenge.

Hvor mange personer der ventes at blive ramt af skærpelsen, er ikke muligt at få oplyst. Men det spiller ingen rolle, mener Lindahl.

Uanset hvad er det et krav, vi bør stille, lyder det.

Hos Socialdemokratiet vil man afvente de kommende forhandlinger. Men indfødsretsordfører Astrid Krag (S) er ikke afvisende over strammere krav.

– At være selvforsørgende som en byggesten for at opnå statsborgerskab støtter vi, siger hun til Berlingske.

I Foreningen af Udlændingeretsadvokater kalder formanden, advokat Jytte Lindgård, tiltaget for et opgør med fundamentale rettigheder for personer, der gerne vil blive danske statsborgere.

– Det er ganske urimeligt, siger hun til avisen.

Regeringen er sikret flertal for stramningen via Dansk Folkeparti, oplyser indfødsretsordfører Christian Langballe.

 
JyllandPosten/Ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Støjberg opfordrer muslimer til at holde ferie i ramadanen: Det kan være farligt for os alle

Ramadanen er over os, og selv om det kun er praktiserende muslimer, der faster, så …

18 personer snuppet i lufthavnen for snyd med ydelser

Siden den 5. marts er flere end 600 danske rejsende med kufferten og pas i …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: