torsdag , maj 24 2018
arda
Home / samfund / Ny afgørelse: Gymnasie må gerne forbyde elever at bede i skoletiden
Foto: Asger Ladefoged

Ny afgørelse: Gymnasie må gerne forbyde elever at bede i skoletiden

arda

Af STEEN A. JØRGENSSEN og EMILIE HOLT VISSING

Ligebehandlingsnævnet har afgjort en principiel sag.

I sommeren 2015 besluttede ledelsen på det tekniske H.C. Ørsted Gymnasiet at forbyde skolens elever at udføre religiøse ritualer, herunder islamisk bøn, på skolens område.

Det førte til, at en af skolens muslimske elever klagede til Ligebehandlingsnævnet, der dermed skulle tage stilling til, om bedeforbuddet er diskriminerende.

Torsdag traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse i den principielle sag, hvor det blev det afgjort, at skolen var i sin gode ret til indføre forbuddet mod udøvelse af religiøse ritualer på skolen.

Det skete ved et møde med deltagelse af en formand og fire nævnsmedlemmer.

»Det var nævnets vurdering, at ordensreglernes forbud mod udøvelse af religiøse ritualer er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre et trygt læringsmiljø med klare rammer, der tilgodeser elevers og ansattes forskellighed,« står der bl.a. i Ligebehandlingsnævnets afgørelse.

Forbuddet blev oprindeligt indført, da skolen havde erfaret, at der i forbindelse med konkrete episoder, hvor elever udøvede bøn på skolen, var opstået »uro, konflikter og utryghed.«

Direktør for H. C. Ørsted Gymnasiet Lone Hansen er tilfreds:

»Jeg er rigtig glad for afgørelsen og at flertallet i nævnet anerkender hovedformålet med vores ordensreglement, nemlig at skabe tryghed på gymnasiet og samtidig sikre tolerance og mangfoldighed på skolen,« siger hun.

Afgørelsen betyder konkret, at H. C. Ørsted Gymnasiet fortsætter med det bedeforbud, som blev indført i forbindelse med skolens nye ordensreglement for to år siden.

Alle religioner er omfattet af forbuddet mod religiøse ritualer, som gælder på alle TEC’s syv afdelinger. Og ifølge Lone Hansen er der bred opbakning fra både elever og lærere.

»Vi har besluttet, at religion er en privatsag, så derfor må elever ikke missionere eller pådutte andre en bestemt religion eller religiøse ritualer,« siger hun.

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Efter massiv overbelægning på sygehuse: Nu kaldes tre ministre i samråd

På hver femte hospitalsafdeling var der i marts i år for mange patienter til for …

Arriva genkender ikke Støjbergs bekymring: Har aldrig haft problemer med muslimske chauffører under ramadanen

Der er ingen grund til at være bekymret for at sætte sig ind i en …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: