fredag , maj 25 2018
arda
Home / samfund / NemID bliver til app på mobilen
(Foto: Jonas Vandall Ørtvig © Scanpix)

NemID bliver til app på mobilen

arda

De danske banker arbejder på en app til smartphones, der kan erstatte det velkendte NemID-papkort.

Det velkendte NemID-papkort bliver snart erstattet med en app.

Den nye app skal blandt andet gøre det nemmere at få adgang til sin netbank.

– Vi fornemmer, at der er en meget stor efterspørgsel efter at få en nem, digital løsning.

– Selv om danskerne har taget det lille papkort til sig, så må vi også erkende, at med den rivende udvikling, der er på det digitale område, så er tiden nok kommet til også at have en digital løsning på NemID, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finansdanmark, der står bag projektet med den nye app.

Det er planen, at den nye app skal være klar om et år og fungere som et supplement til NemID-nøglekortet og nøgleviser.

Ulrik Nødgaard forsikrer, at den nye app vil være lige så sikker at bruge som nøglekortet af pap.

Der er dog ikke tale om en fuldbyrdet erstatning af papkortet.

De offentlige myndigheder er indtil videre ikke en del af bankernes app-udvikling.

Man skal derfor stadig bruge papkortet, når man eksempelvis skal logge ind på Skat og borgerservices hjemmesider.

Den kommende NemID-app udvikles af bankernes digitaliseringsvirksomhed e-nettet, mens Nets leverer infrastrukturen.

Foruden en ny app, skifter NemID også navn til MitID i slutningen af 2019 eller starten af 2020.

/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Efter massiv overbelægning på sygehuse: Nu kaldes tre ministre i samråd

På hver femte hospitalsafdeling var der i marts i år for mange patienter til for …

Arriva genkender ikke Støjbergs bekymring: Har aldrig haft problemer med muslimske chauffører under ramadanen

Der er ingen grund til at være bekymret for at sætte sig ind i en …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: