mandag , maj 28 2018
arda
Home / Nyheder / Minister: Den danske model kan måske trænge til ansigtsløft
Screenshot/Facebook

Minister: Den danske model kan måske trænge til ansigtsløft

arda

Det tog tid at lande forlig, men nye overenskomster er tegn på, at den danske model virker, mener minister.

Aftaler for nye overenskomster for en række kommunalt ansatte viser, at den danske model virker.

Men den kan måske trænge til at blive pudset af ifølge innovationsminister Sophie Løhde (V). Hun reagerer på et forslag fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som vil forny modellen.

– For mig at se er de overenskomstforlig, som er indgået på statens, regionernes og kommunernes områder, udtryk for, at den danske model fungerer.
– Det er muligt, at den danske model skal ses efter i sømmene, og jeg ser frem til høre, hvordan Mette Frederiksen konkret forestiller sig, at modellen skal ændres, siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.

Hun fremhæver, at hun aldrig har sagt, at nogen fik for meget i løn forud for forhandlingerne. Ligesom de faglige organisationer meldte hun en række krav ud op til forhandlingerne, der blev formelt indledt i december.
– Du kan kalde det en form for forventningsafstemning. Det har parterne også gjort i tidligere overenskomstforhandlinger, siger Sophie Løhde.

Mette Frederiksen sagde tidligere mandag, at hun gerne vil have den danske model fornyet.

Hun mener blandt andet, at Moderniseringsstyrelsen, som blev oprettet under SRSF-regeringen i 2011, har et for kortsigtet fokus, og at styrelsen har spillet en mindre god rolle i overenskomstforhandlingerne.
Arbejdet med at forny den danske model bør ifølge S-formanden ske i regi af et udvalg eller en kommission i samarbejde med arbejdsmarkedets parter – ikke igennem trepartsforhandlinger.

Hun mener, at politikerne er kommet for tæt på forhandlingerne og ønsker mere armslængde mellem politikere og forhandlere.

Jyllands-Posten/ Ritzau

About Radio Sawa

Check Also

Hjort: Vi øger samarbejdet med Sverige grundet russerne

Tirsdag mødes forsvarsministrene fra Danmark og Sverige for at udvide samarbejdet om eksempelvis overvågning. Det …

Efter massiv overbelægning på sygehuse: Nu kaldes tre ministre i samråd

På hver femte hospitalsafdeling var der i marts i år for mange patienter til for …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: