onsdag , maj 23 2018
arda
Home / Nyheder / Mette Frederiksen: Luk de muslimske friskoler
(Foto: henning Bagger © Scanpix)

Mette Frederiksen: Luk de muslimske friskoler

arda

S-formand ønsker at lukke muslimske friskoler efter historier om lærere med antisemitiske holdninger.

Friskoler, der har en andel af elever med udenlandsk baggrund på over 50 procent, skal lukkes.

Sådan lyder et forslag, som Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil fremsætte med henblik på at lukke muslimske friskoler.

Det skriver BT fredag.

– Når vi lægger forslaget frem, så er det med et ønske om at lukke de muslimske friskoler, siger Mette Frederiksen til BT.

Hendes udmelding kommer i kølvandet på en række historier om muslimske friskoler. Senest har BT skrevet om, hvordan skolelederen på Al Quds Skole i København havde lagt antisemitiske billeder på Facebook.

Desuden havde en klasselærer på skolen skrevet antisemitiske opslag på det sociale medie.

– Vi må jo spørge os selv, om de muslimske friskoler er et plus eller minus for integrationen – også med baggrund i BT’s afsløringer.

– Tilsynet har også sine begrænsninger. Problemet er, hvis der på skolen hele tiden er en baggrundsmusik af et forkvaklet syn på demokrati, ligestilling og holdning til jøder. Det er ikke sikkert, tilsynet kan opfange det, siger hun.

Men Mette Frederiksens forslag kan dog være i strid med både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er diskrimination på baggrund af trosbekendelse eller afstamning, oplyser Undervisningsministeriet til BT.

Mette Frederiksen forklarer BT, at Socialdemokratiet er blevet rådgivet om, at det muligvis godt kan lade sig gøre alligevel.

Hvis forslaget ikke kan gennemføres, vil hun i samarbejde med andre partier finde en anden måde at lukke skolerne.

– Vi ønsker at lukke alle muslimske friskoler. Det er ikke nogen god idé med lærere, der ikke spiller efter de demokratiske spilleregler, siger Mette Frederiksen til avisen.

S-formanden lægger op til konkrete forhandlinger med regeringen og andre partier, der vil være med. Dansk Folkeparti og Konservative roser forslaget.

 

 

Jyllands-Posten /Ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

39.115 ledige har fået præmie for at komme i arbejde

Fra april til december sidste år blev 39.115 langtidsledige belønnet med en jobpræmie for at …

Politikere efter afsløringer om flygtningestrøm til Tyskland: »Asylsystemet er reelt set brudt sammen«

Flere politikere mener, at ordningen med kun at søge asyl i et enkelt land ikke …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: