torsdag , maj 24 2018
arda
Home / samfund / Mand anholdt i Randers: Truede med at skyde politifolk

Mand anholdt i Randers: Truede med at skyde politifolk

arda

Politiet har anholdt en tidligere soldat med PTSD. Han ville ifølge en anmelder skyde politifolk.

En 42-årig mand er mandag formiddag blevet anholdt i Randers, efter at politiet havde fået en anmeldelse om, at han ville møde op på politistationen i Randers og skyde politifolk.

Manden var ubevæbnet, da han blev anholdt.

Han er tidligere soldat og har posttraumatisk stresstilstand, PTSD, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik anmeldelsen om manden klokken 10.57. Overvågningen af politistationen blev straks skærpet, og også tilsynet med Randers midtby, hvor manden formodedes at opholde sig, blev skærpet.

Klokken 12.50 blev den 42-årige anholdt i det centrale Randers.

– Han var ubevæbnet, og der er intet, der tyder på, at han har været i besiddelse af våben, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Manden bliver mandag afhørt og får vurderet sin psykiske tilstand.

I løbet af eftermiddagen mandag afgør anklagemyndigheden, om han skal fremstilles i grundlovsforhør. Det vil i givet fald ske tirsdag.

 

 

Jyllands-Posten /Ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Efter massiv overbelægning på sygehuse: Nu kaldes tre ministre i samråd

På hver femte hospitalsafdeling var der i marts i år for mange patienter til for …

Arriva genkender ikke Støjbergs bekymring: Har aldrig haft problemer med muslimske chauffører under ramadanen

Der er ingen grund til at være bekymret for at sætte sig ind i en …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: