onsdag , maj 23 2018
arda
Home / samfund / Kvindelige flygtninge er sværere at få i arbejde
(Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Kvindelige flygtninge er sværere at få i arbejde

arda

Det går fremad med at få flygtninge i Danmark i arbejde.

Regeringen har et mål om, at halvdelen af alle flygtninge skal i arbejde i løbet af de første tre år, de er i Danmark. Hvis man skal nå det må, skal der gøres noget ekstra for at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet.

Det kan man læse ud af en rapport, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har udgivet.

Andelen af flygtninge, som er i arbejde efter tre år, er steget fra 20 % til 27 % i løbet af et år. Men det er især mændene, det er kommet i arbejde.

Fra 2015 til 2016 var andelen af mænd, der var i arbejde, steget fra 29 % til 40 %. For kvinder var andelen kun steget fra 8 % til 11%.

Både kommunerne og arbejdsgiverne mener, at det er fordi, mange flygtningekvinder ser sig selv som hjemmegående.

Berit Toft Fihl fra Dansk Arbejdsgiverforening siger, at der er mange, der kommer fra lande med en anden kultur på arbejdsmarkedet. Den kultur har de taget med sig til Danmark. Men det skal der laves om på, hvis kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet og forsørge sig selv.

Hun mener, at det er jobcentrene, der skal arbejde med at motivere kvinderne til at komme på arbejdsmarkedet.

Sidste år blev der lavet en aftale, hvor der blev slækket på kravene til at blive erklæret parat til at komme i job. For eksempel skal man ikke længere kunne skrive en ansøgning på dansk.

Kommunerne mangler ikke virksomheder, der vil samarbejde om at finde job til flygtninge. Men problemet er, at virksomhederne ønsker at ansætte folk, der er gode til dansk og med gode faglige forudsætninger.

Integrationsminister Inger Støjberg mener at asylcentre, kommuner og virksomheder gør et stort arbejde for at få flygtninge i arbejde. Og selv om vi ikke er i mål, er hun optimistisk.

DR

About Radio Sawa

Check Also

39.115 ledige har fået præmie for at komme i arbejde

Fra april til december sidste år blev 39.115 langtidsledige belønnet med en jobpræmie for at …

Regeringen vil gøre håndværksfag obligatorisk

Regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt fem forslag, som de tager med til forhandlinger om …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: