mandag , maj 21 2018
arda
Home / Nyheder / Iranske asylansøgere kan søge penge til at rejse hjem
Wikimedia Commons

Iranske asylansøgere kan søge penge til at rejse hjem

arda

Skynd jer at få søgt. I har ingen fremtid her, lyder Støjbergs budskab til iranske asylansøgere.

Asylansøgere fra Iran kan fra onsdag søge økonomisk støtte til at rejse hjem.

Det kan de, efter at Folketingets finansudvalg har godkendt en støtteordning.

Den omfatter iranere, der enten har fået afslag på asyl eller er ved at få deres sag behandlet. De kan få et engangsbeløb på 20.000 kroner, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

17. september falder beløbet til 15.000 kroner. Ordningen løber indtil udgangen af 2018.

 Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) opfordrer på det kraftigste iranerne til at søge:

– De har ganske enkelt ingen fremtid i Danmark. Derfor er signalet til dem: Skynd jer at få ansøgt om støtte til at rejse hjem, siger hun.

– Der er et klart signal i, at man skal skynde sig at få søgt fra i dag og indtil den 17. september. Så får man 20.000. Derefter falder beløbet. Og det varer kun året ud.

Ifølge Inger Støjberg er der gode erfaringer med, at økonomisk støtte kan få afviste asylansøgere til at tage hjem.

Iranere udgør langt den største gruppe af de mennesker, der skal udrejse af Danmark, fordi de ikke har lovligt ophold, oplyser hun.

Spørgsmål: Hvis man har søgt asyl, er det vel fordi man føler sig truet. Tror du, at 20.000 kroner vil få folk til at rejse hjem, hvis de føler sig truet?

– Hvis man har fået afslag på sin asylansøgning, er det fordi, man ikke er truet. Så skal man udrejse af landet, siger Støjberg.

Hun mener, at det er sikkert nok for folk at vende tilbage til Iran. Hvis asylansøgerne ikke har lovligt ophold her, er det fordi, de ikke er truet. Og så er det “selvfølgelig” sikkert, forklarer ministeren.

Spørgsmål: Hvorfor skal de danske skatteydere betale for, at folk, der ikke har ret til asyl i Danmark, rejser hjem?

– Det kan langt bedre betale sig for os at give de her mennesker 20.000 kroner for at rejse hjem, frem for at huse dem i Danmark. De har ikke ret til at være her. Så det handler om at få dem sendt hjem, siger Støjberg.

Det er kun iranere, der har søgt asyl i Danmark indtil nu, der kan søge økonomisk støtte. Man kan altså ikke rejse hertil i morgen og så hente 20.000 kroner med hjem.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at cirka 1000 personer vil være omfattet af ordningen.

 
Jyllands-Posten/Ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Støjberg opfordrer muslimer til at holde ferie i ramadanen: Det kan være farligt for os alle

Ramadanen er over os, og selv om det kun er praktiserende muslimer, der faster, så …

Regeringen klar til at drøfte loft over familiesammenføring

Regeringen har inviteret Dansk Folkeparti til forhandlinger om et loft over antallet af familiesammenføringer for …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: