onsdag , maj 23 2018
arda
Home / Nyheder / DF: Udsæt skattelettelser og begynd med udlændinge
Foto: Joachim Ladefoged

DF: Udsæt skattelettelser og begynd med udlændinge

arda

Ønsker regeringen en »ambitiøs« skatteaftale, vil DF først have sikkerhed for et »paradigmeskifte« i udlændingepolitikken.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, åbner det politiske år 2018 med at sætte rammerne for genoptagelsen af de strandede forhandlinger om udlændingestramninger og skattelettelser.

Han opfordrer regeringen til helt at udskyde forhandlingerne om »ambitiøse« skattelettelser og i første omgang afklare, om regeringen overhovedet kan levere det »paradigmeskifte« på udlændingepolitikken, som DF kræver til gengæld.

Et paradigmeskifte skal sikre, at flygtninge kun midlertidigt får beskyttelse i Danmark og vender hjem til deres hjemlande igen.

»Hvis regeringen insisterer på, at den vil have det, den kalder en meget ambitiøs skatteaftale på plads – det, som Anders Samuelsen (LA) har formuleret som historisk store skattelettelser – vil det være meget mere praktisk, at vi starter i Udlændingeministeriet og finder ud af: Kan vi lave en aftale her, der i virkeligheden giver os tiltro til, at vi kan bære en skatteaftale på det niveau hjem?« siger Kristian Thulesen Dahl.

Ellers må regeringen ifølge DF indstille sig på »en mindre løsning«. En skattepakke, der kun letter skatten for den ene milliard kroner, der er fundet på at indføre kontanthjælpsloft og integrationsydelse, og derudover bruger omkring 2,5 mia. kr. på at afhjælpe problemer i pensionssystemet. Dertil kan lægges eventuelle penge fra besparelser, som regeringen og DF kan finde ved nye optjeningsprincipper, der gør det sværere for udlændinge at få ret til offentlige ydelser.

»LA har åbenbart ikke fundet ud af, om det er et regeringsparti eller et støtteparti. Det har ikke fuldblods kastet sig ind i rollen som regeringsparti. Det gør det utroligt svært at forhandle,« siger han.

Hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller finansminister Kristian Jensen (V) har ønsket at forholde sig til DF-formandens udtalelser.

LA’s politiske ordfører, Christina Egelund, satser stadig på en »ambitiøs skatteaftale«:

»Det er det, der ligger foran os, og som vi har aftalt med Kristian Thulesen Dahl.«

Hun mener, at skat og udlændinge »skal forhandles sammen«.

 

JESPER HVASS

MARCHEN NEEL GJERTSEN

 

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

39.115 ledige har fået præmie for at komme i arbejde

Fra april til december sidste år blev 39.115 langtidsledige belønnet med en jobpræmie for at …

Politikere efter afsløringer om flygtningestrøm til Tyskland: »Asylsystemet er reelt set brudt sammen«

Flere politikere mener, at ordningen med kun at søge asyl i et enkelt land ikke …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: