fredag , maj 25 2018
arda
Home / Nyheder / Det er blevet for svært at få førtidspension

Det er blevet for svært at få førtidspension

arda

Antallet af borgere på førtidspension er væsentligt lavere, end politikerne havde forventet.

Der blev indført nye regler i 2012, og de har bevirket, at det er blevet sværere for folk at få tilkendt førtidspension. Selv om man varigt har væsentlig nedsat arbejdsevne.

“Det er blevet for svært,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Nu lægger han op til en lovændring, der skal gøre det lettere. Lovændringen skal snart behandles i Folketinget.

I 2016 var der 24 200 færre på førtidspension, end politikerne havde ventet i 2012, da de lavede de nugældende regler. Det skyldes en for stram praksis.

Partierne bag den nuværende lovgivning har allerede aftalt, at de vil præcisere reglerne for førtidspension og ressourceforløb.

Nogle kommuner har fortolket reglerne strammere end andre, så borgere, der kunne have fået tilkendt førtidspension, er sendt i ressourceforløb.

Ressourceforløb er betegnelsen for, at det offentlige forsøger at hjælpe en borger til at komme i arbejde eller i hvert fald få udviklet sin arbejdsevne.

Efter påske vil ministeren diskutere ændringer i måden det fungerer på med de øvrige partier bag loven. Det drejer sig om regeringspartierne, Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

JyllandsPosten

About Radio Sawa

Check Also

Hjort: Vi øger samarbejdet med Sverige grundet russerne

Tirsdag mødes forsvarsministrene fra Danmark og Sverige for at udvide samarbejdet om eksempelvis overvågning. Det …

Efter massiv overbelægning på sygehuse: Nu kaldes tre ministre i samråd

På hver femte hospitalsafdeling var der i marts i år for mange patienter til for …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: