mandag , maj 28 2018
arda
Home / Nyheder / Danske Bank og Nordea erkender sjusk om hvidvask
Foto: Ints Kalnins / Reuters

Danske Bank og Nordea erkender sjusk om hvidvask

arda

De to storbanker indrømmer ved høring, at kriminelle har misbrugt dem til at vaske sorte penge hvide.

Danske Bank kunne ikke stoppe kriminelles hvidvask af sorte penge.

Det siger bankens chefjurist, Flemming Stig Pristed, ved en høring på Christiansborg om hvidvask:

– Vi har ikke været dygtige nok til at forhindre hvidvask. Vi var langt fra dygtige nok, da vor filial i Estland blev misbrugt – formentlig til hvidvask – frem til 2014.

Det er Folketingets skatte- og erhvervsudvalg, der står bag høringen, som hænger sammen med en ny lov, der netop skal standse hvidvask.

Danske Bank har godt 550 ansat til kun at bekæmpe hvidvask. Det er fem gange flere end for fem år siden. Banken indberettede sidste år 5400 tilfælde til myndighederne.

Banken får årligt 120.000 it-advarsler, som kan være hvidvask, siger chefjuristen.

Den nye lov om hvidvask virker fra 27. juni og betyder, at virksomhederne skal tjekke deres kunder grundigere. De skal også bevare oplysninger i fem år og grundigt undersøge alle indviklede handler og transaktioner.

Nordea beklager ligesom Danske Bank fortidens synder, siger risikochef Julie Galbo.

– På Nordeas vegne vil jeg sige, at vi er kede af det. Vi beklager. Vi undskylder. Vi har ikke været dygtige nok til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering. Det har vi gjort noget ved, siger hun på høringen.

Også Finanstilsynet, der hører under erhvervsministeriet, deltager i høringen med direktør Jesper Berg.

Her understreger han, at den seneste tids sager viser, at pengeinstitutterne ikke helt har forstået hvad hvidvask-reglerne betyder.

– Vi skal have flere hvidvask-inspektioner og  vejlede bankerne mere, siger han og efterlyser flere penge, så man kan ansætte flere.

I dag bruger Finanstilsynet hvad der svarer 4,5 fuldtidsansattes arbejde på at begrænse hvidvask.

– Og de har været mere end optaget af Panama-papirerne og ny hvidvask-lov. Vi er fuldt opmærksomme på, at vi skal arbejde hurtigere og lave flere undersøgelser, siger Jesper Berg.

Det gælder om, at myndighederne hele tiden bliver dygtigere, siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen fra Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik).

– Vi skal hele tiden forvente det uventede og være rede til at håndtere nye kriminalitetsformer, siger han og nævner netbankernes mulighed for hurtige pengeoverførsler som eksempel:

– Mange af de services, bankerne opfinder til gavn for os alle, har en bagside, som de kriminelle udbytter.

/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Hjort: Vi øger samarbejdet med Sverige grundet russerne

Tirsdag mødes forsvarsministrene fra Danmark og Sverige for at udvide samarbejdet om eksempelvis overvågning. Det …

Efter massiv overbelægning på sygehuse: Nu kaldes tre ministre i samråd

På hver femte hospitalsafdeling var der i marts i år for mange patienter til for …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: