søndag , maj 20 2018
arda
Home / Nyheder / Dansk vækst i tilbagegang – men pilen peger opad
pixabay.com

Dansk vækst i tilbagegang – men pilen peger opad

arda

Mens alle økonomer er enige om, at dansk økonomi er på vej frem, peger et vigtigt nøgletal fra Danmarks Statistik den anden vej.

Bruttonationalproduktet faldt således med 0,6 procent i tredje kvartal sammenholdt med forrige kvartal, når man tager højde for sæson og prisudvikling.

Det sker på trods af, at væksten i årets tre første kvartaler er sammenlagt 2,1 procent højere end i samme periode sidste år.

Faldet på 0,6 procent lyder voldsomt, siger cheføkonom i arbejdernes landsbank Signe Roed-Frederiksen, men hun mener, at der er grund til mindre bekymring, end hvad tallene umiddelbart indbyder til.

– Det er privatforbruget, som er en af de store syndere i tredje kvartal. Men meget af det skyldes, at bilsalget gik fuldstændig i stå i forbindelse med forhandlingerne om registreringsafgiften, siger Signe Roed-Frederiksen.

Derfor er hun også mere optimistisk omkring tallet for årets sidste kvartal.

– Vi har faktisk set efterfølgende, at bilsalget er steget voldsomt. Så hvis man kigger ind i fjerde kvartal, tror jeg, at meget af det kommer tilbage igen, og at det ligesom var en midlertidig pause, vi har set i dansk økonomi, siger hun.

Ritzau

About Radio Sawa

Check Also

Lækket notat afslører detaljer om tvangsvuggestuer

Den borgerlig-liberale regering pusler med en plan, som skal tvinge etårige børn i belastede boligområder …

Teleforlig er på plads: Aftalen skal sikre danskerne god digital dækning og 5G

Samtlige partier har indgået aftale om fremtidens telepolitik, der skal fremme god mobil- og bredbåndsdækning. …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: