mandag , februar 19 2018
daar
Home / samfund / Befolkningen vokser: Nu er vi 5.778.570 indbyggere
foto: Torben Hansen

Befolkningen vokser: Nu er vi 5.778.570 indbyggere

daar

Antallet af indbyggere i Danmark er på 10 år steget med 300.000 personer. Især andelen af ældre stiger.

Vi bliver stadig flere indbyggere i Danmark, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det seneste år er vi blevet 33.044 flere indbyggere i Danmark.

Helt nøjagtigt er tallet steget fra 5.745.526 indbyggere i tredje kvartal sidste år til 5.778.570 indbyggere ved udgangen af tredje kvartal i år.

– Det lyder måske ikke af så meget, men det er en ganske høj vækst, vi har i befolkningen i de her år, siger cheføkonom Steen Bocian, Dansk Erhverv.

Sammenligner man med antallet af indbyggere for 10 år siden, er befolkningen i Danmark steget med over 300.000 personer.

Tallene viser, at der er sket en ret markant forskydning i befolkningens sammensætning.

– Tendensen er, at der er færre under 20 år og betydeligt flere over 60 år. Og når det gælder aldersgruppen mellem 20 og 60 år – dem, vi kalder arbejdsmarkedets kernetropper – så er der en lille, men ikke særlig stor befolkningsvækst, som især skyldes indvandring fra udlandet.

– Så vi oplever i øjeblikket en ret markant ændring af befolkningen, siger Steen Bocian.

Udviklingen med flere ældre betyder også, at de erhvervsaktive skal løbe stærkere for at forsørge dem.

Det er en klar udfordring for dansk økonomi, at vi får en forrykket balance mellem antallet i den erhvervsaktive alder og de ældre.

– Men det er en udfordring, man er i gang med at håndtere. Der er lavet en del reformer over de seneste 10 år, så det er heldigvis ikke en stor overraskelse, siger Steen Bocian.

De nye tal fra Danmarks Statistik viser også, at flere danskere bliver endda rigtig gamle.

932 kvinder og 153 mænd havde den 1. oktober 2017 rundet de 100 år – det er 11,5 procent flere end for fem år siden.

Når det gælder de yngste borgere, er det kommunerne Skanderborg, Favrskov, Allerød og Egedal, der har den største andel af børn under 18 år. Her er hver fjerde indbygger under 18 år.

Jyllands-Posten /ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Ansatte i ældreplejen skal fremvise straffeattest

Risikoen for overgreb og tyveri åbner nu en debat om, hvem der skal have lov …

Staten holder øje med muslimske friskoler

Der har været tre problemtatiske sager i medierne om muslimske skoler. Derfor er hver anden …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤