Home / Nyheder / Løkkes valgbombe: Åbner for SV-regering
Flicker

Løkkes valgbombe: Åbner for SV-regering

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger i bogen “Befrielsens øjeblik”, der udkommer torsdag, at et regeringssamarbejde mellem S og V efter valget er “et rigtigt forslag”.

I bogen vender forfatteren Kirsten Jacobsen og Løkke muligheden for at samarbejde hen over midten.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt en SV-regering kan blive en realitet, hvis de borgerlige ikke længere har flertal, siger han:

– Der er naturligvis nogle dilemmaer i det her, men samtidig er der for mig ingen tvivl om, at det er et rigtigt forslag. Meget politik laves allerede inde på midten i dag, siger han.

I bogen fremgår det også, at det ikke er spørgsmålet om, hvem der skal være statsminister, der skal skille de to partier ad.

Løkke afviser i hvert fald ikke at lade Mette Frederiksen stå i spidsen for en sådan regering:

– Jeg synes, at jeg har meget at tilbyde, men min person skal ikke stå i vejen for den bedste løsning for Danmark, siger Løkke i bogen.

Han mener, at et samarbejde mellem de to partier kan være et middel til at holde yderfløjene i dansk politik i skak.

– 12 partier stiller op til Folketinget ved valget! Det er ikke, fordi der er et større spektrum i dansk politik, end der har været hele tiden. Ikke større uenighed.

– Og min point er, at den danske befolkning faktisk er mere enig, end den har været længe, siger han.

Når man ser bort fra samlingsregeringer i krigsperioder, har der hidtil kun én gang været dannet regering med deltagelse af både S og V.

Det var i august 1978, og dengang holdt samarbejdet kun godt et års tid.

Lars Løkke Rasmussen mener dog ikke, at man kan bruge eksemplet til at vurdere den aktuelle situation.

– Danmark står i en helt anden situation end dengang, siger han i bogen.

Socialdemokratiet er gået til valg på at danne en etpartiregering, som skal kunne samarbejde bredt med alle partier.

Partiet fik ved sidste valg 47 mandater, mens Venstre lige nu sidder på 34 af pladserne i Folketinget.

Ritzau Index, der er et vægtet gennemsnit af en række meningsmålinger, giver lige nu Socialdemokratiet 49 mandater, mens Venstre står til at få 32 mandater.

Jyllands-Posten /ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Udlændingestyrelsen vil bremse opholdstilladelser til syrere

For første gang siden 2013 vurderer Udlændingestyrelsen ikke, at situationen alle steder i Syrien giver …

Enighed om at lade integrationsuddannelse fortsætte

Den såkaldte IGU – som er en forkortelse for integrationsgrunduddannelsen – fortsætter. Ordningen, der giver …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: