Home / Nyheder / Måling: Finansloven uden den positive effekt på blå blok
Wikipedia

Måling: Finansloven uden den positive effekt på blå blok

Lige inden december blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om finansloven for 2019.

Det var den sidste aftale af slagsen inden næste folketingsvalg, som skal finde sted senest 17. juni næste år.

Men finansloven har ikke umiddelbart den store positive effekt på partierne i blå blok, viser den seneste meningsmåling fra Voxmeter foretaget for Ritzau.

Meningsmålingen er gennemført fra 3. til 8. december og er dermed den første reelle meningsmåling fra Voxmeter, efter at finansloven faldt helt på plads.

Venstre står til 17,7 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. I den forrige måling stod statsminister Lars Løkke Rasmussens parti til 18,3 procent af stemmerne. Ved 2015-valget fik Venstre 19,5 procent af stemmerne.

Gruppen af vælgere, der ikke har peget på et parti er endnu større. Cirka 24,7 pct. af de adspurgte var på det pågældende tidspunkt i tvivl eller angav, at de ikke ville stemme, ville stemme blankt eller ikke var stemmeberettigede.

Liberal Alliance står til 4,6 procent af stemmerne i den seneste måling mod 5,1 procent i den forrige.

Der er fortsat langt op til valgresultatet fra 2015, hvor det endte med 7,5 procent af stemmerne til udenrigsminister Anders Samuelsens parti.

Som det eneste regeringsparti går De Konservative frem i den seneste måling, hvis man sammenligner med 2015-valget. 4,2 procent af stemmerne står De Konservative til, hvis der var valg i morgen.

Justitsminister Søren Pape Poulsens parti, hvis mål er ikke er være det mindste parti i Folketinget efter næste valg, fik 3,4 procent af stemmerne ved valget i 2015.

Dansk Folkeparti har som regeringens støtteparti heller ikke konstateret den store positive effekt af finansloven endnu. Formand Kristian Thulesen Dahls parti står til 18,8 procent af stemmerne sammenlignet med 21,1 procent ved 2015-valget.

Især udlændingedelen af finanslovsaftalen har skabt debat efterfølgende.

På det område gik DF benhårdt efter et såkaldt paradigmeskift, hvor der kom mere fokus på hjemsendelser end integration.

Aftalen indeholder blandt andet oprettelsen af et nyt udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt. Og regeringen får mulighed for at indføre et loft over familiesammenføringer, hvis der er behov for det.

Jllands-Posten /ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Løkke om regionernes skæbne: Det er mit ansvar, at der er utryghed

Venstres idéer til en reform af sundhedsvæsenet har været omdrejningspunkt for det hovedbestyrelsesmøde, som partiet …

Nyt lovforslag: Psykisk vold skal give tre års fængsel

Et nyt lovforslag fra Justitsministeriet skal sikre, at psykisk vold bliver straffet ligeså hårdt som …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: