Home / Nyheder / Efter ballade om FN-pagt: Løkke tager selv til Marrakesh
Wikimedia Commons

Efter ballade om FN-pagt: Løkke tager selv til Marrakesh

Det bliver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der repræsenterer Danmark ved slutmødet om FN’s migrationspagt i Marrakesh i Marokko i næste uge.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse:

»FN-erklæringen er et symbol på, om man vil være en del af det internationale samfund eller ej,« udtaler Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

»Grænseoverskridende problemer kræver grænseoverskridende samarbejde – ikke isolation. Jeg er som statsminister ikke i tvivl om på hvilken side af stregen, Danmark skal befinde sig.«

Pagten, der b.la. skal sikre migranters rettigheder, er ikke juridisk bindende men danner i stedet en fælles ramme blandt FN-landene for, hvordan flygtninge og migranter skal behandles.

Den indeholder bl.a. en hensigt om at sidestille særligt sårbare migranter med flygtninge og at stoppe offentlig finansiering af medier, der systematisk udbreder intolerance over for migranter. Desuden skal det være lettere at hjemsende migranter.

Tilslutningen har skabt ballade i dansk politik, fordi især regeringens støtteparti Dansk Folkeparti har modsat sig. Partiet mener, at pagten er i strid med den førte udlændingepolitik herhjemme. Også De Konservative har udtrykt skepsis.

MIE LOUISE RAATZ
MICHAEL HJØLLUND
Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Effekten af nye udlændingestramninger er ukendt for VLAK

Både regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti var glade. Sådan så det ud fredag i sidste …

Øde ø. Rent selvmål

Den øde ø er ren fantasi. Indespærringssurrogatet kan slet ikke gennemføres. Den øde ø er …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: