Home / Nyheder / Øde ø. Rent selvmål
http://birtheroennhornbech.dk/

Øde ø. Rent selvmål

Den øde ø er ren fantasi.

Indespærringssurrogatet kan slet ikke gennemføres.

Den øde ø er det største selvmål i lange tider. Rent til grin. Ingen problemer løses, men skatteborgerne skal punge ud med flere penge til kontrol og til færge og indlæggelse af vand på øen. Virus og baktusser skal fjernes, medmindre de kontrollerende politifolk skal i flere dages karantæne, når de har være på øen for at kontrollere.

Derfor bliver forslaget ikke til noget. Det kan ikke føres ud i virkeligheden.

Man må hellere spørge, hvorfor de, der skal deporteres til Lindholm, ikke er sendt hjem for længst. Svaret er netop, at de ikke har kunnet sendes hjem. Og de kan naturligvis stadig ikke hjemsendes, selv om de sendes til Lindholm.

Netop fordi domstolene ved, at de slet ikke kan hjemsendes, skal man ikke regne med, at domstolene ud i det uendelige straffer dem, der udebliver. Man kan ikke spærre folk inde til deres dages ende. Og naturligvis vil de pågældende gå til domstolene og få prøvet deres sager.

Og så er der alle løfterne om, at asylsøgere, der ikke har begået forbrydelser, skal hjemsendes. Det lader sig jo heller ikke gøre. Hvis det var muligt, var de sendt hjem for længst.

Folketinget har i årevist talt om, at udlændinge skal hjemsendes. Man bliver ved med at tale i fremtid, fordi man ikke kan sende asylsøgerne hjem.

Om et år og om to år vi Folketinget stadig tale om, at udlændinge skal sendes hjem. Det vil nemlig ikke være lykkedes at hjemsende mere end nogle få.

Jeg tror ikke, at vælgerne er så dumme, at de hopper på den slags løfter, som havde været indfriet for længst, hvis det havde været muligt at hjemsende. Men det er det ikke. Jeg har selv prøvet for flere år siden, og der er stadig ingen udsigt til at forholdene i verdens brændpunkter forbedres, så et større antal kan hjemsendes.

Birthe Rønn Hornbech

About Radio Sawa

Check Also

Iran utilfreds med Støjbergs Muhammed-iPad

Iran har udskudt et møde om at tage imod egne statsborgere, der har fået afslag …

Danmark har tilsluttet sig FN-erklæring om migration

Danmark har mandag tiltrådt FN-erklæringen om migration på en konference i Marrakesh. Statsminister Lars Løkke …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: