Home / samfund / Minister vil forbyde rekonstruktion af jomfruhinder
Wikimedia Commons

Minister vil forbyde rekonstruktion af jomfruhinder

arda

Det skal fremover være forbudt for læger at medvirke til at konstruere jomfruhinder.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sender i hvert fald et forslag i høring i dag, der straffer klinikker, der udfører sådanne indgreb, med bøder.

På den måde håber hun at aflive myten om, at kvinder skal bløde efter deres første samleje.

– Jomfruhinden, som noget, der sprænger, første gang man har sex, er en myte.

– Den eksisterer ikke og har grundlæggende været brugt til at undertrykke kvinder igennem århundreder, siger hun til Ekstra Bladet.

Der findes få klinikker herhjemme, som i dag tilbyder at konstruere en jomfruhinde.

Men det skal der altså sættes en stopper for, mener ministeren. Hun mener ikke, at man kan sidestille indgrebet med eksempelvis brystoperationer, der heller ikke har et medicinsk formål.

– Jeg synes, der er markant forskel på, at man selvstændigt træffer et valg, om man vi have Botox i ansigtet, eller man vil have forstørret sine bryster, og det, at vi ved, at rekonstruktion af jomfruhinde er et middelalderligt kvindeundertrykkende indgreb, siger hun.

Jomfruhinden består af fleksible slimhindefolder. Sprækker i disse slimhinder kan opstå både før og efter seksuel debut.

Derfor er sprækkerne heller ikke nødvendigvis et tegn på, at kvinden har haft sex, ligesom det heller ikke er sikkert, at kvinden bløder, når det sker.

Jyllands-Posten /ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

S-ordfører: Derfor er vores udlændingepolitik ændret markant de seneste 20-30 år

Det sker i forbindelse med en replik til den bogaktuelle og erklærede venstreorienterede Kristian Thorup, …

For første gang: Skatten i Danmark er over en billion kroner

Den samlede skat i Danmark kom i 2017 over 1 billion. 1 billion er det …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: