Home / Nyheder / DF vil stramme lovforslag om straf til fodboldbøller

DF vil stramme lovforslag om straf til fodboldbøller

Et godt forslag. Men med plads til forbedringer.

Sådan ser Dansk Folkeparti på et lovforslag, der har til formål at skærpe straffen til personer, der laver ballade ved idrætsbegivenheder, herunder fodboldkampe.

Forslaget skal tirsdag til førstebehandling i Folketinget, hvor det har bred opbakning.

– Dansk Folkeparti støtter regeringens lovforslag. Men der kan blive behov for, at vi strammer noget i det forslag, der ligger fra regeringen, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

– Vi vil foreslå, at der bliver fremsat et ændringsforslag til regeringens lovforslag, der skal sørge for, at det i højere grad bliver muligt at stille fodboldbøllerne økonomisk til ansvar for de ødelæggelser, de skaber, siger han.

Lovforslaget, der er fremsat af justitsminister Søren Pape Poulsen (K), indeholder en række initiativer fra udspillet “Tryghed på danske fodboldstadions” fra august.

Udspillet blev lavet i et samarbejde mellem Justitsministeriet, Divisionsforeningen, Dansk Boldspil-Union, Danske Fodbold Fanklubber og Rigspolitiet.

Jyllands- Posten /ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Udlændingestyrelsen vil bremse opholdstilladelser til syrere

For første gang siden 2013 vurderer Udlændingestyrelsen ikke, at situationen alle steder i Syrien giver …

Enighed om at lade integrationsuddannelse fortsætte

Den såkaldte IGU – som er en forkortelse for integrationsgrunduddannelsen – fortsætter. Ordningen, der giver …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: