Home / Nyheder / DF ønsker billigere slik og dyrere cigaretter
Dansk Folkeparti

DF ønsker billigere slik og dyrere cigaretter

Dansk Folkeparti ønsker at hæve afgiften på cigaretter og sætte afgiften på slik og chokolade ned. Det siger partiets finansordfører, René Christensen, til PolicyWatch.

Meldingen kommer, før DF skal til finanslovsforhandlinger hos finansminister Kristian Jensen (V). På dagsordenen er afgifts- og erhvervsinitiativer.

– Der er rigtig mange kriminelle, der er kommet ind på den bane med slik og chokolade. Vi ser også, at Skat og Fødevarestyrelsen finder problemer med det ude i kioskerne.

– Tit og ofte er det Fødevarestyrelsen, der finder det, fordi der er rottelort i det. Så der ser vi, at der er gevinst på hele pladen, hvis vi bruger pengene på at sænke chokolade- og sukkerafgiften, siger René Christensen til PolicyWatch.

Regeringen har sat 135 millioner kroner af til at sænke punktafgifter. Står det til DF, kan alle pengene bruges til at sænke afgiften på slik og chokolade.

DF frygter ikke, at billigere slik og chokolade kan få en negativ sundhedsmæssig indflydelse på befolkningen.

– Vi kender alle til at køre en tur over grænsen for at handle billig slik. Jeg tror, at vi alle kender den der Matador Mix på et kilo. Men når man blander fredagsslik, så blander man jo ikke et kilo. Man blander væsentligt mindre.

– Så jeg tror ikke, at forbruget af slik vil stige, men de kriminelle elementer vil miste en indtægtskilde, fordi fortjenesten simpelthen bliver for lille ved at gøre det illegalt, siger René Christensen til Ritzau.

Prisstigningen på cigaretter kan ifølge DF ske ved at lave en indeksering, så cigaretpriserne hvert år stiger med 1,8 procent.

Regeringspartiet Liberal Alliance er åben for at diskutere billigere slik og chokolade. Men dyrere cigaretter er ikke lige noget, LA er med på, siger partiets finansordfører, Joachim B. Olsen, til PolicyWatch.

Jyllands-Posten/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Regeringen og Dansk Folkeparti vil kunne forbyde landes moské-støtte

Det skal være slut med, at lande som Qatar og Tyrkiet donerer penge til trossamfund …

Udlændingestyrelsen vil bremse opholdstilladelser til syrere

For første gang siden 2013 vurderer Udlændingestyrelsen ikke, at situationen alle steder i Syrien giver …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: