Home / lidt af hvert / Egypten afviser migrantlejre, men tilbyder lægehjælp og skole

Egypten afviser migrantlejre, men tilbyder lægehjælp og skole

Kan Europa retfærdiggøre at indgå en migrantaftale med Egypten? Det er spørgsmålet, mens flere af EU’s stats- og regeringschefer i dag bejler til det nordafrikanske land, i et håb om at udfordringer med migranter kan løses der.

Amnesty råber klart nej. Egypten har reageret fornærmet i FN’s Menneskerettighedsråd på beskyldninger fra Europa.

En talskvinde i regeringen siger, at landet har en meget imødekommende indstilling til migranter.

– Egyptens regering afviser at ville etablere flygtningelejre. Men vi tilbyder flygtninge at bevæge sig frit omkring inden for landets grænser, siger Dina al-Sihi fra udenrigsministeriet til avisen al-Masry al-Youm.

Egypten tilbyder migranter lægehjælp og uddannelse. Det sagde talskvinden under en politisk konference i Sharm el-Sheikh onsdag.

Samme dag skød Egyptens FN-ambassadør, Alaa Youssef, tilbage mod EU-lande, som beskylder Egypten for brud på menneskerettigheder.

Han krævede ifølge avisen al-Masry al-Youm, at Europa stopper med at aflede opmærksomhed fra vold – også dødelig – mod migranter i Europa.

Udtalelsen fra Dina al-Sihi står i skarp kontrast til en rapport fra Amnesty International natten til torsdag.

Heri hedder det, at undertrykkelsen i Egypten har nået nye højder.

– Undertrykkelsen af borgere i Egypten er i dag værre, end den var på noget tidspunkt under Hosni Mubaraks diktatur.

– Derfor har vi to store bekymringer omkring et muligt EU-samarbejde med Egypten om at holde flygtninge og migranter langt væk fra Europa, siger Stinne Bech, policyleder i Amnesty Danmark, i en skriftlig meddelelse.

Egypten er ikke trygt for mennesker på flugt, mener Stinne Bech. Desuden frygter hun, at en aftale med Egypten kan betyde, at EU dæmper kritik af styret.

Jyllands-Posten/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Udlændingestyrelsen vil bremse opholdstilladelser til syrere

For første gang siden 2013 vurderer Udlændingestyrelsen ikke, at situationen alle steder i Syrien giver …

Enighed om at lade integrationsuddannelse fortsætte

Den såkaldte IGU – som er en forkortelse for integrationsgrunduddannelsen – fortsætter. Ordningen, der giver …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: