Home / Nyheder / S vil skabe fem danske jobcentre i Sydeuropa
Foto: Sandra Skillingsås/ Flickr/

S vil skabe fem danske jobcentre i Sydeuropa

arda

Sydeuropæiske ledige skal udfylde huller i danske virksomheder. Det foreslår Socialdemokratiet, som vil skabe fem midlertidige jobcentre. De skal skaffe et femcifret antal ledige fra Spanien, Italien og Frankrig.

Det budskab har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, tirsdag med til godt 1.000 ledere, politikere og embedsmænd ved Dansk Industris møde i København.

Det oplyser hun til TV2.

Ved DI’s møde taler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og kronprins Frederik også.

– Den ungdomsarbejdsløshed, vi ser nogle steder, tynger samfundsøkonomien, siger Mette Frederiksen.

– Det er oplagt at se på, hvordan vi kan understøtte en højere grad af mobilitet i Europa, så danske virksomheder, der har brug for arbejdskraft, kan få den, uden det betyder den indvandring, som vil følge af at sætte beløbsgrænsen ned.

En udlænding skal tjene mindst 417.793 kroner om året for at få job i Danmark. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser regeringens forslag om at sænke mindstelønnen, så flere udlændinge kan arbejde i Danmark.

– Jeg vil helt ærligt sige, at jeg synes, det er forkert at rekruttere faglært arbejdskraft fra Afrika og Asien. Det er den forkerte vej at gå for Danmark, mener Mette Frederiksen.

– Vi kan ikke kun se på, hvilken erhvervspolitik vi fører, eller hvad virksomhederne efterspørger. Vi er nødt til at sikre os, at integrationen kan følge med.

Hun understreger, at EU-borgere kan bevæge sig frit for at søge arbejde i andre medlemslande.

DI så gerne beløbsgrænsen sat ned til 325.000 kroner om året.

– Fordi så kan vi tiltrække lige præcis de faglærte, som virksomhederne har så stor brug for, siger DI’s administrerende direktør, Karsten Dybvad, til TV2.

Han ærgrer sig over S.

– Vi havde gerne set, at man havde fjernet “benspænd” i forhold til at ansætte udenlandsk arbejdskraft, siger Karsten Dybvad.

– Men Socialdemokratiet vil åbenbart ikke nedsætte beløbsgrænsen, og det er ærgerligt.

Jyllands-Posten/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Svindelsag for stort millionbeløb opdaget i ministerium

Børne- og Socialministeriet og Socialstyrelsen har afdækket potentiel svindel for et trecifret millionbeløb. Børne- og …

SF-leder klar til at vælte Mette F på kontanthjælpsloft

Selv om SF i modsætning til de øvrige partier i rød blok har været tilbageholdende …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: