Home / samfund / 2.835 afviste asylansøgere er blevet væk

2.835 afviste asylansøgere er blevet væk

arda

Mange udlændinge, der har fået afvist deres ansøgning om asyl, kan fortsat befinde sig i Danmark.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, som Radio 24syv har set.

Den fortæller, at 2.835 afviste asylansøgere er efterlyst af politiet.

Det er bekymrende, mener Trine Bramsen, der er retsordfører for Socialdemokratiet.Hun kan ganske vist ikke afvise, at de pågældende personer er rejst hjem.

  • Det kan lige så vel være, at de arbejder illegalt i Danmark og underminerer det danske arbejdsmarked, eller at de i værste fald er potentielle terrorister, siger hun til Radio24syv.

Hun mener, at politiet bør yde en større indsats for at opspore de efterlyste personer.

Og samtidig har hun bedt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om en redegørelse.

Rigspolitiets leder af Nationalt Udlændingecenter, Helga Lund Laursen, fortæller til Ritzau, at man formoder, at størstedelen af de fleste efterlyste forlader landet i løbet af de tre år, hvor de er efterlyst.

  • En mindre del vil erfaringsmæssigt af egen drift dukke op igen på deres indkvarteringssted.

  • Politiet antræffer også nogle i forbindelse med det daglige patruljearbejde samt i forbindelse med politiets øvrige myndighedsarbejde sammen med Skat og Arbejdstilsynet, når man foretager operationer mod social dumping, skriver hun i en e-mail.

Konservatives retsordfører, Naser Khader, er ikke specielt bekymret over, at myndigheder ikke ved, hvor flere tusinde afviste asylansøgere er blevet af.

  • Det er svært at klare sig i Danmark uden at have identifikationspapirer. Derfor tror jeg kun, at det er et mindretal af de efterlyste, der fortsat befinder sig i landet.

  • Men hvis man har kendskab til, at det er nogen af de forsvundne og afviste asylansøgere, der er kriminelle eller er ekstremister, så synes jeg bestemt, at man skal gøre en indsats for at opspore dem, siger han til Ritzau.

Foruden de 2.835 forsvundne, afviste asylansøgere ved politiet heller ikke, hvor 2729 personer, der venter på svar på deres asylansøgning, befinder sig.

Jyllands-Posten/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Pensionister betaler selv 2 ud af 3 kroner.

De ældre over 65 år betaler selv en større del af udgifterne til velfærd. Den …

S-ordfører: Derfor er vores udlændingepolitik ændret markant de seneste 20-30 år

Det sker i forbindelse med en replik til den bogaktuelle og erklærede venstreorienterede Kristian Thorup, …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: