Home / Nyheder / Ny bog optrapper udlændingestrid i Venstre
Jan E. Jørgensen/ facebook

Ny bog optrapper udlændingestrid i Venstre

arda

I en endnu ikke offentliggjort bog optrapper Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen partiets interne uenigheder om udlændinge- og værdipolitikken.

Under titlen ”En ægte liberal” går han personligt i rette med flere af sine egne partifæller og genopliver en række indre stridspunkter i Venstre.

Det gør han på trods af, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) så sent som på partiets sommergruppemøde den 17. august indskærpede, at venstremedlemmerne ikke skulle hænge partifæller ud ved navn.

I foromtalen til bogen hedder det blandt andet, at ordføreren efterlyser en retning for Danmark, »som er rodfæstet i det oprindelige Venstre«. Det beskrives, hvordan Jan E. Jørgensen »var imod forbud mod burka og niqab og fandt det ufølsomt, da Inger Støjberg fejrede 50 udlændingestramninger med en kage«.

Den såkaldte smykkelov, som udlændingeminister Inger Støjberg (V) stod bag i 2016, »betød, at han havde svært ved at se sig selv i spejlet«. Han efterlyser også, at politik ikke styres af »en frygt for terror, som er blæst ud af proportioner«, hedder det i forlagets beskrivelse af bogen.

Jan E. Jørgensen »håber ikke, at det bliver nødvendigt at stifte et nyt parti i Danmark,« lyder det til sidst.

Venstre er dybt splittet om udlændinge- og værdipolitik, og flere kilder i partiet er derfor frustrerede over bogen, der bærer brænde til bålet. Partitoppen har haft bogen til gennemsyn, og også Lars Løkke Rasmussens spindoktor har været inde over.

Jan E. Jørgensen står på mål for den smagsprøve på indholdet, som forlaget foreløbigt har serveret, og bogen udkommer på forlaget Momenta den 23. oktober.

»Det er legitimt at sige, hvad man mener, og det er det, jeg gør i bogen. Det er svært at skrive om politik og en politisk udvikling uden at skrive om politikere,« siger Jan E. Jørgensen.

Han medgiver, at udlændingepolitik »fylder en del i bogen«. Men »på nogle punkter er der en uenighed både på indhold, men nok i lige så høj grad på form,« fortsætter han.

På spørgsmålet om, hvorvidt han virkelig mener, det bliver nødvendigt at stifte et nyt parti, hvis Venstre går i en mere national retning, svarer han:

»Det er hypotetisk fremtidssnak.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra partiets gruppeformand, Karen Ellemann.

 

MARCHEN NEEL GJERTSEN
JESPER HVASS

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Pensionister betaler selv 2 ud af 3 kroner.

De ældre over 65 år betaler selv en større del af udgifterne til velfærd. Den …

S-ordfører: Derfor er vores udlændingepolitik ændret markant de seneste 20-30 år

Det sker i forbindelse med en replik til den bogaktuelle og erklærede venstreorienterede Kristian Thorup, …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: