Home / samfund / Støjberg: Mistænkte statsløse skal udelukkes fra dansk statsborgerskab
Wikimedia Commons

Støjberg: Mistænkte statsløse skal udelukkes fra dansk statsborgerskab

arda

I årevis har skiftende regeringer vurderet, at en international konvention giver statsløse udlændinge krav på at få dansk statsborgerskab – også selvom Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at de kan være til fare for landets sikkerhed.

Der var ingen »elastik« til at ændre på det, fastslog den daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) i 2014.

Men det er der pludselig alligevel.

Regeringen vil nu omfortolke statsløsekonventionen, så Udlændingeministeriet kan udsætte statsborgerskab til statsløse, så længe at PET vurderer, at vedkommende kan være til fare for landet sikkerhed.

»Jeg vil ikke være med til, at vi giver statsborgerskab til et menneske, der kunne være til fare for rigets sikkerhed. Det er det problem, vi løser nu,« lyder det fra udlændingeminister Inger Støjberg (V).

I mindst to tilfælde siden 2011 har Folketinget givet dansk statsborgerskab til statsløse udlændinge, som PET advarede i mod. Det skyldes, at statsløsekonventionen hidtil er blevet tolket således, at der kun kan gives afslag, hvis vedkommende er dømt for en forbrydelse mod statens sikkerhed eller idømt fængsel i mere end fem år.

Fremover vil en mistanke fra PET altså være nok til at udsætte statsborgerskabet et halvt år ad gangen. Personer vil ikke få at vide, hvorfor deres ansøgning udsættes, lige såvel som de ikke kan klage til en uafhængig instans. De vil alene få at vide, at deres sag er under behandling, forklarer Inger Støjberg.

»Så længe PET har en potentiel terrorist i kikkerten, skal vedkommende ikke have statsborgerskab. Hvis PET efterfølgende finder ud af, at der ikke var noget om sagen, så går processen videre. Det, mener jeg, er helt på sin plads,« siger hun.

Hun oplyser, at FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, har givet grønt lys til regeringens forslag, og det bekræftes af Elisabeth Haslund, organisationens talsperson i Danmark:

»Det er UNHCR’s opfattelse, at den tilgang, som den danske regering nu har foreslået at indføre for ansøgere fra disse grupper, er i overensstemmelse med statsløsekonventionen,« udtaler hun. 

 

NIKOLAJ RYTGAARD
MICHAEL HJØLLUND

 

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Imamer siger god for håndtryk

Debat om at give hånd er også udbredt i Norge, hvor en ung jobansøger fik …

2.835 afviste asylansøgere er blevet væk

Mange udlændinge, der har fået afvist deres ansøgning om asyl, kan fortsat befinde sig i …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: