Home / samfund / Regeringen vil fjerne 300 regler efter borgerforslag
Wikimedia Commons

Regeringen vil fjerne 300 regler efter borgerforslag

Det fik mange til tasterne, da regeringen lancerede initiativet “Meld en regel”, hvor offentligt ansatte og andre kunne komme med forslag til overflødige regler og krav om registrering i det offentlige.

I kampagneperioden fra 1. oktober 2017 til 1. februar i år er der indsendt knap 1200 forslag. Og regeringen vil nu gøre 300 af forslagene til virkelighed. Det oplyser innovationsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

– I regeringen er vi optaget at luge ud i bøvl og bureaukrati i den offentlige sektor, siger hun.

– Derfor har vi opfordret borgere, medarbejdere, faglige organisationer og virksomheder til at pege på overflødige regler og registreringskrav, som de gerne vil have afskaffet, lyder det.

Blandt de forslag, som regeringen tager op, er forenkling af statens puljeadministration. Det samme gælder forslag om at forenkle elevplaner i folkeskolen.

En del af forslagene fra ansatte og borgere er også kommet med i en politisk aftale om beskæftigelsessystemet, der faldt på plads torsdag.

Initiativet er en del af en stor såkaldt sammenhængsreform af den offentlige sektor.

Afskaffelsen af mange regler skal ifølge regeringen “luge ud i bøvl og bureaukrati”, så de ansatte kan koncentrere sig om det, de egentlig er der for.

– Medarbejderne i den offentlige sektor brænder for at behandle de syge, passe vores ældre, lære vores børn at læse og regne og andre kerneopgaver. De går ikke på arbejde hver dag for at udfylde skemaer og papirer, siger Sophie Løhde.

Som led i kampagnen “Meld en regel” har regeringen modtaget knap 1200 forslag til regelforenklinger.

Heraf vedrører omkring 1000 af forslagene statslige regler, mens knap 80 vedrører decentrale regler på kommunernes og regionernes område. Omkring 80 af de indsendte forslag vurderes uden reelt indhold.

Jyllands-Posten/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Danmark giver 675 millioner kroner til krigens ofre i Syrien

Den danske regering donerer 675 millioner kroner til den humanitære indsats i Syrien og i …

Nordiske lande vil kopiere dansk asylpolitik

Det er ikke længere kun hygge, bacon og grøn energi, der gør Danmark interessant for …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: