Home / lidt af hvert / Nynazistisk café byder velkommen til Tysklands højrefløj: Her kan man købe »Htler Schntzl«
Gasthaus Goldener Löwe - Kloster Veßra/ Facebook

Nynazistisk café byder velkommen til Tysklands højrefløj: Her kan man købe »Htler Schntzl«

arda

Tyske Tommy Frenck er den stolte ejer af Goldener Löwe (den gyldne løve, red.), som både er et traditionelt vandrerhjem og en café, men som samtidig er et sted i Tyskland, hvor man kan købe nynazistisk merchandise.

Schnitzel med spejlæg er caféens specialitet, men gæsterne kommer for mere end bare den gode mad: De kommer for at dele, hvad de kalder »patriotiske« synspunkter, fortæller Tommy Frenck til CNN.

»Jeg er stolt af mit land og hvor, jeg kommer fra. Det er et problem i Tyskland, at hvis man er stolt af sit opland, så er man pludselig ond. Alle, der ikke er politisk korrekte, er på en måde nazister,« siger han.

Tommy Franck købte caféen i 2015, da han både ville have et sted til ligesindede personer, men samtidig havde brug for et opbevaringssted til sin voksende nazistiske merchandisevirksomhed.

Med det voksende indvandrerkritiske parti, AfD, er caféen ikke alene om at sprede højrenationalistiske budskaber. Partiet gik markant frem ved valget i efteråret 2017.

Og bare i denne weekend havde flere hundrede demonstrater arrangeret et nynazistisk optog i Berlin for at fremme højrenationalistiske synspunker.

Tyskland har en stram lovgivning mod offentlig brug af »ikke-konstitutionelle symboler« som hagekorset, det keltiske kors og andre symboler, der kan forbindes med det nazistsiske parti.

Alligevel kan man hos Tommy Frenck bl.a. købe kasketter og pudebetræk indgraveret med »Jeg elsker Htlr«.

På grund af den strenge lovgivning har Frenck og andre højrefløjsnationalister udviklet et kodesprog. Derfor sælger han f.eks. en t-shirt med påskriften »88«, hvilket er kodesprog for »HH«, som igen står for »Heil Hitler.« Det skyldes, at H er det ottende bogstav i alfabetet.

På Hitlers fødselsdag kan man desuden købe en »Htlr Schnitzl« for 8,88 euro i caféen.

Højrefløjspartier får flere medlemmer i Europa og har nu magt i Italien, Østrig og Ungarn, siger Hajo Funke, professor i samfundsvidenskab på Berlings frie universitet, til mediet.

»Vi er lige nu del af en politiske kamp i Europa, hvor højrefløjspartier vinder frem i dele af kontinentet,« siger han.

Flere tyskere er meget bekymrede over udviklingen. Stefan Herdegen, en lokal aktivist mod nynazisme, fortæller til mediet, at salget af merchandise er problematisk:

»Nogle af T-shirtsene prøver at være sjove. Men de er ikke sjove. De er seriøse, fordi de promoverer nazistiske idéer til folk. Og det er farligt,« siger han.
Tommy Frenck har svært ved at se problemet.

»Jeg er en normal fyr, der betaler skat ligesom alle andre. Jeg gør ikke noget forkert. Hvis folk kalder mig for nazist, er det ikke mit problem,« siger han til CNN.

MARIE HOHNEN
Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Imamer siger god for håndtryk

Debat om at give hånd er også udbredt i Norge, hvor en ung jobansøger fik …

Muslimsk par nægtet schweizisk statsborgerskab: Vil ikke give hånd til det modsatte køn

»Religiøs praksis er ikke hævet over loven.« Det slog Gregoire Junod, der er borgmester i …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: