Home / samfund / Lærere i Folkeskolen har for travlt til elever med kroniske sygdomme

Lærere i Folkeskolen har for travlt til elever med kroniske sygdomme

Emma var fem år gammel, da hun fik diabetes. Da hun gik i børnehave, lærte pædagogerne om hendes sygdom. Og der blev stillet ekstra ressourcer til rådighed, så det altid var muligt for hende at få hjælp til sygdommen.

Men da Emma begyndte at gå i skole gik det galt. Lærerne havde ikke den nødvendige viden, og der var ikke tid til at hjælpe hende.

Emmas forældre talte med skolens ledelse om problemet, og der blev lavet en ordning, så hun selv to gange hver dag skulle henvende sig på skolens kontor. Her fik hun målt sit blodsukker og fik sin insulin. Den løsning var forældrene ikke trygge ved.

Der er mange andre eksempler på, at personalet på skolerne ikke er i stand til at hjælpe børn med kroniske sygdomme. Foruden diabetes kan det for eksempel dreje sig om blødersygdomme eller epilepsi.

Danmarks Lærerforening kender problemet. De får ofte henvendelser fra lærere, der ikke ved hvordan de skal forholde sig til elever med kroniske sygdomme.

Jeanette Sjöberg er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. Hun fortæller, at lærerne gerne vil hjælpe. Men de er ikke uddannede til at håndtere medicin. Og på en travl skoledag med mange elever kan det være svært at få ekstra tid til elever, der har særlige behov.

Emmas far kan godt forstå, at det kan være svært for lærerne. For der findes mange kroniske sygdomme, og lærerne kan ikke have viden om alle sygdomme. Men han mener, at der burde findes ressourcer, så disse børn kan hjælpes i skolerne.

 

DR

About Radio Sawa

Check Also

Medier: Skat reagerede ikke på oplysninger om svindel

Skat havde oplysninger nok til at standse den formodede svindel med udbytteskat allerede midt i …

Kun et fåtal af hjemsendelser til Somalia bliver gennemført

Adskillige somaliere har fået frataget deres opholdstilladelser i Danmark de seneste to år, men kun …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: