Home / lidt af hvert / Tysk kvinde fra nynazistisk gruppe er blevet idømt livsvarigt fængsel for racistisk motiverede drab

Tysk kvinde fra nynazistisk gruppe er blevet idømt livsvarigt fængsel for racistisk motiverede drab

arda

Dommen er blevet afsagt ved en domstol i München

Hun er blevet omtalt som nynazist og har været tiltalt for racistisk motiverede drab på ti personer.

Nu har en domstol i München idømt Beate Zschäpe fængsel på livstid.

Hun blev fundet skyldig i alle ti anklagepunkter om drab, og dommeren afsagde den hårdest mulige straf på grund af »den usædvanlige grovhed ved forbrydelserne.

Alle drabene blev begået i dagslys, hvor ofrene ofte blev fanget i hverdagssituationer og herefter blev skudt i hovedet.

Beate Zschäpe er det eneste overlevende stiftende medlem af den nynazistiske celle Den Nationalsocialistiske Undergrund (NSU).

Sammen med Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt skabte hun den nynazistiske trio, hvoraf et eller flere medlemmer begik mord og spredte vold over hele Tyskland.

Beate Zshäpe blev anholdt i 2011. I sidste uge tog hun ordet for anden gang, siden sagen begyndte, da hun udtalte, at hun ikke selv længere sympatiserer med nationalismen.

Hun fordømte også Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardts handlinger, samt forkalrede, at hun selv var for svag til at forlade gerningsmændene:

»Jeg havde og har ingen viden om, hvorfor netop disse mennesker på netop disse steder blev udvalgt af Uwe Böhnhardt og Uwe Mundlos,« sagde hun ifølge avisen Tagesspiegel.

De to mænd begik tilsyneladende selvmord, da politiet fandt frem til gruppen i november 2011.

Gruppen har været mistænkt for at stå bag drab på ni mænd af tyrkisk oprindelse, på en mand af græsk oprindelse og på en kvindelig politibetjent.

Desuden stod gruppen for to bombeattentater og 15 bankrøverier.

Drabene blev begået mellem 2000 og 2007.

JESPER HAUE HANSEN
Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Imamer siger god for håndtryk

Debat om at give hånd er også udbredt i Norge, hvor en ung jobansøger fik …

Nynazistisk café byder velkommen til Tysklands højrefløj: Her kan man købe »Htler Schntzl«

Tyske Tommy Frenck er den stolte ejer af Goldener Löwe (den gyldne løve, red.), som …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: