Home / Nyheder / Regeringen og KL er enige om budget: Kommunerne får flere milliarder at bruge
Photo: Raul Mee / Flicker

Regeringen og KL er enige om budget: Kommunerne får flere milliarder at bruge

arda

Regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om næste års budget.

Det oplyser finansminister Kristian Jensen (V) torsdag efter de afsluttende forhandlinger, der begyndte onsdag morgen.

Aftalen betyder, at der både bliver flere penge til service og anlægsopgaver.

Kommunerne får i alt lov til at bruge 251,9 milliarder kroner på service næste år.

Det er en stigning på 1,7 milliarder kroner i forhold til i år, men det skal ses på baggrund af en forventet stigning i antallet af ældre, som kræver pleje.

Samtidig øger aftalen budgettet til byggeri og renovering af skoler, institutioner og plejehjem til 17,8 milliarder kroner – en stigning på 800 millioner kroner.

Endelig giver regeringen 1,1 milliard kroner ekstra til kommunerne i både 2019 og 2020 for at kompensere for, at Folketinget ikke kunne enes om en udligningsreform.

Det forudsætter dog, at de kommuner, der får tilskuddet, ikke hæver skatten.

Til gengæld har regeringen frafaldet kravet om at lægge stramme bånd på de samme kommunernes anlægsbudgetter.

Aftalen indeholder også en pulje på 250 millioner til de kommuner, der i forbindelse med budgetlægningen til efteråret beslutter at sætte kommuneskatten ned.

Og så afsættes der 500 millioner kroner til en lånepulje, som kan hjælpe vanskeligt stillede kommuner med at undgå røde tal i kassebogen.

Parterne begyndte forhandlinger i starten af maj og så længe ud til at være langt fra hinanden.

Blandt andet krævede finansministeren, at anlægsbudgetterne skulle beskæres med en million, mens kommunerne ønskede at få tilført fire milliarder kroner.

Og så sent som onsdag morgen konstaterede KL-formand Jacob Bundsgaard, at parterne på det tidspunkt om muligt var endnu længere fra hinanden, end de tidligere havde været under forhandlingerne.

Aftalen skal nu omsættes til aktstykker, som skal vedtages i Folketingets Finansudvalg.

Det skulle blot være en formalitet, for Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale, hvor man forpligter sig på at stemme for disse aktstykker, uanset hvem der har regeringsmagten.

Efter vedtagelsen kan kommunernes præcise bloktilskud beregnes, og så kan processen med at kigge på næste års budget begynde ude i kommunerne.

Jyllands-Posten /ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

For første gang: Skatten i Danmark er over en billion kroner

Den samlede skat i Danmark kom i 2017 over 1 billion. 1 billion er det …

Minister vil forbyde rekonstruktion af jomfruhinder

Det skal fremover være forbudt for læger at medvirke til at konstruere jomfruhinder. Sundhedsminister Ellen …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: