Home / samfund / Politibetjent tiltalt for at lyve i tre færdselssager
Wikimedia Commons

Politibetjent tiltalt for at lyve i tre færdselssager

En betjent er tiltalt for at have løjet for at få tiltalte uskyldigt dømt for hash- eller spirituskørsel.

Statsadvokaten i København rejser tiltale mod en politibetjent for i tre færdselssager at have afgivet urigtige oplysninger.

Det oplyser statsadvokaten på Twitter.

Betjenten skal i alle tre sager have skrevet falske oplysninger i politirapporten.

Han har ligeledes i alle tre sager afgivet falske oplysninger i de efterfølgende retssager med henblik på at få tiltalte uskyldigt dømt for hash- og spirituskørsel, lyder det i anklageskriftet.

En af sagerne stammer fra 2011, mens de to andre fandt sted i 2015.

På grund af navneforbud vil statsadvokat Lise-Lotte Nilas ikke oplyse betjentens præcise alder, men det drejer sig ifølge hende om en mand i 50’erne.

Hun vil heller ikke oplyse, hvilken politikreds den pågældende betjent har været ansat i.

Statsadvokaten mener, at det er en alvorlig sag, når det drejer sig om en betjent, der afgiver urigtige oplysninger.

– Vi skal jo kunne stole på vores betjente, siger hun.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår retssagen mod betjenten skal afvikles.

/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Danmark giver 675 millioner kroner til krigens ofre i Syrien

Den danske regering donerer 675 millioner kroner til den humanitære indsats i Syrien og i …

Nordiske lande vil kopiere dansk asylpolitik

Det er ikke længere kun hygge, bacon og grøn energi, der gør Danmark interessant for …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: