Home / Nyheder / Manglen på arbejdskraft er på sit højeste i 10 år

Manglen på arbejdskraft er på sit højeste i 10 år

arda

Manglen på bl.a. elektrikere, sygeplejersker, it-eksperter, skolelærere, maskiningeniører og sosu-assistenter er nu så stor, at der for første gang i 10 år er såkaldt “omfattende mangel” på en række faggrupper.

Det viser en gennemgang af rekrutteringsmulighederne i Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarkeds database.

Omfattende mangel betyder, at der i længere tid har været mangel på folk, at det skønnes svært at hente folk fra andre brancher eller regioner, og at beskæftigelsessystemet kun har »begrænsede« muligheder for at hjælpe, som det hedder.

I yderligere 142 jobkategorier er der mangel.
Situationen får Dansk Industri (DI) til at advare mod flaskehalse.

»Manglen på arbejdskraft bliver kun værre. Flere af de jobkategorier, som vi også hører virksomhederne rekruttere forgæves til, er ikke på listen med omfattende mangel endnu, og alle venter fortsat fremgang i økonomien,« siger underdirektør i DI Steen Nielsen.

Samme vurdering har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

»Mit eget indtryk er, at den omfattende mangel vil blive værre i løbet af 2018,« siger han.

Du er øverste politiske ansvarlige for beskæftigelsessystemet. Er det ikke en falliterklæring, at dit systems besked til virksomhederne er, at der ingen hjælp er at hente?

»Sandheden er, at jeg ikke kan gøre mere, end hvad et flertal på mindst 90 mandater i Folketinget tillader mig,« siger ministeren, med henvisning til at han gerne så lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft.

I Dansk Metal er ledigheden 2,3 pct., men formand Claus Jensen afviser generelle flaskehalse.

»At snakke mangel på arbejdskraft op er noget vrøvl og mere en politisk ting end en reel ting. Hvis det var så slemt, ville lønnen i en markedsøkonomi stige, og det er ikke sket,« siger han.

Jørgen Rasmussen, fmd. for elektrikerne i Dansk El-forbund med 1 pct. ledighed, er enig:

»Det er arbejdsgivernes ansvar at få uddannet de folk, de skal bruge. Jeg hører tit om mangel, men på den anden side kan jeg konstatere, at der går 300-400 unge i skolepraktik.«

About Radio Sawa

Check Also

For første gang: Skatten i Danmark er over en billion kroner

Den samlede skat i Danmark kom i 2017 over 1 billion. 1 billion er det …

DF vil stramme lovforslag om straf til fodboldbøller

Et godt forslag. Men med plads til forbedringer. Sådan ser Dansk Folkeparti på et lovforslag, …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: