Home / Nyheder / Cepos: Regeringens energiudspil vil give job til 400 personer

Cepos: Regeringens energiudspil vil give job til 400 personer

Afgifter på el og elvarme samt andet lettes i regeringens energiudspil, der skal findes politisk flertal for.

Regeringens energiudspil letter afgifter for omkring to milliarder kroner, hvilket skaber job til 400 personer.

Det viser udregninger fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Det bringer statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) reformkonto siden valget op på 3850 personer trods en ambition om 55.000-60.000 personer i 2025.

– I regeringens udspil lettes elafgiften, elvarmeafgiften og afgifterne for liberale erhverv. Afgiftslempelserne indebærer grundlæggende, at der kan købes flere varer for en ekstra arbejdstime.

– Det øger arbejdsudbuddet ifølge vismændene og Finansministeriet, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos, i en skriftlig kommentar.

Regeringens energiudspil blev præsenteret i sidste uge, mens Socialdemokratiets modspil blev præsenteret torsdag. Snart indledes de egentlige forhandlinger.

Det er bidende nødvendigt at øge arbejdsudbuddet – at flere vil arbejde mere – når samfundet er på vej ind i en højkonjunktur, for ellers bremses opsvinget ifølge Mads Lundby Hansen.

Han peger på, at daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) øgede beskæftigelsen med 36.000 personer.

Til sammenligning øgede Lars Løkke Rasmussen i sin første regeringsperiode fra 2009-2011 beskæftigelsen med omkring 70.000 personer.

– Selv om Løkke i regeringsgrundlaget er ambitiøs, så er reformviljen på Christiansborg stærkt aftagende, selv om presset på arbejdsmarkedet vokser, siger Mads Lundby Hansen.

 

Jyllands-Posten/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Socialdemokratiet vil rulle regeringens opholdskrav tilbage

Socialdemokratiet vil, hvis partiet kommer til magten efter næste valg til Folketinget, rulle det opholdskrav …

Sort arbejde stiger efter mange års tilbagegang

I flere år har sort arbejde i Danmark været faldende. Men den tendens er nu …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: