Home / Nyheder / Aftale om spisepause kan føre til 42 timers arbejdsuge

Aftale om spisepause kan føre til 42 timers arbejdsuge

Fremover kan ledere i staten indgå aftaler med medarbejdere om op til 42 timers arbejdsuge, skriver Avisen.dk.

Tillidsrepræsentanten skal ikke længere involveres, hvis den gængse 37 timers arbejdsuge sættes op for ansatte i staten.

Fremover kan ledere således lave aftaler direkte med de enkelte medarbejdere om arbejdsuger på op til 42 timer. Det er en del af betalingen for, at de statsligt ansatte fik skrevet den betalte spisepause ind i deres overenskomst.

Det skriver Avisen.dk.

De ekstra timer kaldes ikke overarbejde, men plustid, og dermed honoreres timerne heller ikke til ekstra høj takst.

 Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, bekræfter, at ændringer i overenskomstens regler om den særlige plustid er en del af den pakke, han gik med til ved forhandlingsbordet.

– Det er korrekt. Det kan du roligt regne med. Det var ikke noget, vi havde fundet på af egen fri vilje, siger Lars Qvistgaard til Avisen.dk.

Plustid blev indført i 2008 efter ønske fra arbejdsgiverne. Det blev dengang besluttet, at aftalerne skulle indgås mellem den enkelte arbejdsgiver og tillidsrepræsentant.

Ifølge formanden for Akademikerne er ordningen ikke særligt udbredt.

Lars Qvistgaard erkender, at tillidsrepræsentantens medvirken i aftalerne om plustid var noget af det, de statsansatte måtte slippe under overenskomstforhandlingerne.

– Det er okay. Det er det, der skal til, for at arbejdsgiverne kan gå ud og sige, at de også synes, at de har fået noget hjem. Det anerkender jeg, siger han.

Ifølge formanden indgår også en ny overenskomst for en række selvejende institutioner på undervisningsområdet i den pakke, som medvirkede til at løse tvisten om de statsansattes betalte spisepause.

Denne del handler om individuel løn for ledere.

 
Jyllands-Posten /ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Socialdemokratiet vil rulle regeringens opholdskrav tilbage

Socialdemokratiet vil, hvis partiet kommer til magten efter næste valg til Folketinget, rulle det opholdskrav …

Sort arbejde stiger efter mange års tilbagegang

I flere år har sort arbejde i Danmark været faldende. Men den tendens er nu …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: