Home / samfund / Er man afvist asylansøger eller udvist af Danmark, så skal man forlade landet.
Wikimedia Commons

Er man afvist asylansøger eller udvist af Danmark, så skal man forlade landet.

arda

Jeg har brugt de seneste døgn i Afghanistans hovedstad, Kabul, hvor jeg bl.a. mødte præsident Ashraf Ghani, for at få sat mere skub i udsendelsen af afghanere uden ret til at opholde sig i Danmark. Vi har i øjeblikket omkring 90 afghanere, der står til at skulle udsendes. Sidste år udsendte vi 46 afghanere, der havde fået endeligt afslag på asyl – og flere andre afghanere rejste frivilligt tilbage til deres hjemland.

Mens jeg opholdt mig i Kabul, sprang to selvmordsbomber, der menes at have dræbt 25 og såret omkring 45 mennesker. Mange spørger derfor nu, om jeg mener, at vi fortsat bør udsende afviste asylansøgere og kriminelle til Afghanistan. Mit svar er klart ja.

Ingen kan garantere, at der ikke sker et terrorangreb i noget land – heller ikke Danmark, og når man har fået afslag på asyl, så er ens sag vendt og drejet, og der er taget stilling til, hvorvidt man er forfulgt og har ret til ophold i Danmark. Man får endda sin sag prøvet i det domsstolslignende organ, Flygtningenævnet, som er uafhængigt og dermed uden for politisk indflydelse.

Jeg kan se, at nogen nu benytter terrorangrebet, der fandt sted, mens jeg befandt mig i Kabul, til at argumentere for, at vi ikke skal udsende afviste asylansøgere og kriminelle til Afghanistan. Men helt ærligt; jeg har ikke så meget til overs for den holdning. Jeg ved, at de samme mennesker har stor respekt for Flygtningenævnet, når asylansøgere får lov til at blive i Danmark, efter at de har fået prøvet deres sag. Derfor skal man også acceptere afgørelserne, når det bliver et afslag, og beslutningen dermed betyder, at asylansøgerne skal hjemsendes.

About Radio Sawa

Check Also

Fagforbund advarer: Syrere kan blive konjunkturgidsler

Danske virksomhed har for alvor åbnet døren for flygtninge, der i højere grad har fået …

Dansk Flygtningehjælp: Danmark kan tage flere flygtninge

Var antallet af mennesker på flugt verden over reduceret, ville det være en succes, at …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: