Home / samfund / Politiet har lukket DTU i Ballerup efter bombetrussel

Politiet har lukket DTU i Ballerup efter bombetrussel

arda

DTU’s afdeling i Ballerup blev onsdag morgen lukket, og et større politiopbud er ved at undersøge et mistænkeligt forhold på campus-området.

Der er tale om en bombetrussel, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

»Vi modtog anmeldelsen i morges og efter kort men nøje overvejelse lukkede vi skolen. Da lukningen fandt sted før undervisningsstart, var der tale om en rømning – ikke en reel evakuering,« skriver politiet.

Flere klasser begyndte dog allerede undervisningen kl. 8, skriver studerende på Twitter. Så helt tom var universitetsområdet altså ikke.

Campus vil være lukket resten af dagen, mens undersøgelser pågår.

Politiet meldte første gang ud om sagen kort før kl. 9.00.

Der er i alt ca. 3.500 studerende på DTU’s Ballerup-campus. Tallet dækker over diplomingeniørstuderende, kursister samt knap 1.000 deltidsstuderende.

DTU’s presseservice ønsker ikke at oplyse nærmere om, hvad der foregår, men henviser til politiet.

Så sent som tirsdag måtte også HF og VUC i Helsingør lukkes ned under en politikaktion. Et trusselsopkald hævdede, at der befandt sig en bevæbnet person på skolen, og en større politiindsats blev iværksat. Politiet fandt dog intet mistænkeligt.

 

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Løkke slår fast: Burkaer skal ikke give fængselsstraf

Selv om en fransk-algerisk rigmand har bebudet, at han vil betale bøder for de danske …

Fagforbund advarer: Syrere kan blive konjunkturgidsler

Danske virksomhed har for alvor åbnet døren for flygtninge, der i højere grad har fået …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: