Home / Nyheder / Stor stigning i andelen af flygtninge, der kommer i job eller uddannelse

Stor stigning i andelen af flygtninge, der kommer i job eller uddannelse

arda

Dansk Arbejdsgiverforening har lavet en analyse af flygtninges beskæftigelse.

Den viser, at 30,2 % af de flygtninge, der kom til Danmark i 2015 var i arbejde eller under uddannelse to år senere. Det er en stor stigning i forhold til tre år tidligere. Af de flygtninge, der kom til landet i 2012, var kun 11% i arbejde eller uddannelse efter to år.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder udviklingen positiv og siger, at det er lykkeligt både for den enkelte flygtning og for staten.

»Jeg synes, man skal glæde sig over, at der er flere, der nu forsørger sig selv,« siger han. Og han forklarer, at en indvandrer, der ikke er i arbejde, koster staten kr. 150.000,- om året. Hvis indvandreren kommer i arbejde, bidrager han/hun derimod med kr. 50.000,- årligt.

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti mener ikke, at det er en succes. Selv om der er betydeligt flere i beskæftigelse, er 30 % alt for få.

Og Martin Henriksen siger at alle indvandrere fra ikke-vestlige lande burde sendes hjem – uanset om de bidrager dansk økonomi.

Rasmus Brygger fra Dansk Arbejdsgiverforening siger, at stigningen i beskæftigelsen skyldes tre ting: Den lave integrationsydelse, den positive økonomiske udvikling samt den trepartsaftale, som arbejdsgiverne, fagforeningerne og staten blev enige om i 2016.

Trepartsaftalen handlede om, at der skulle gøres mere for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

I 2015 kom der 10.783 flygtninge til Danmark. To år senere var ca. 2.000 af dem i arbejde, og ca. 1.300 var under uddannelse.

 

Børsen

About Radio Sawa

Check Also

Regeringen vil sikre bedre hjælp til de mest psykisk syge

Mennesker med de sværeste og mest invaliderende psykiske lidelser skal have bedre hjælp. Det mener …

Politiet melder om en »imponerende« stille og rolig Copenhagen Pride

Sidste år lød beskeden fra politiet, at hele fem personer var blevet udsat for såkaldte …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: