Home / lidt af hvert / Tre år senere: Svenskernes holdning til flygtninge har ændret sig markant

Tre år senere: Svenskernes holdning til flygtninge har ændret sig markant

arda

Knap 4 af 10 svenskere mener, at man bør tage imod færre flygtninge. Det er en fordobling sammenlignet med 2015.

I 2015, da flygtningekrisen var på sit højeste, mente blot 2 af 10 svenskere, at der var brug for stramninger på asylområdet. Og 26 pct. ville have en mere generøs politik på området.

Tre år senere er det billede vendt. Selv om Sverige har strammet reglerne betydeligt, og et markant mindre antal asylansøgere nu søger mod landet, så mener knap 4 af 10 adspurgte svenskere i en meningsmåling for Dagens Nyheter, at man bør tage imod betydeligt færre flygtninge.

Hvis man regner de adspurgte med, som mener, at der bør ske en vis stramning, ligger det samlede antal flygtningekritikere på 60 pct.

Blot 12 pct. er fortalere for en mere lempelig politik.

Samtidig mener 39 pct., at integrationen fungerer meget dårligt, mod 19 pct. i 2015. Kun 7 pct. vurderer integrationen som velfungerende.

»Det er en dramatisk forandring, ikke mindst med tanke på, at det er gået så hurtigt,« siger Marie Demker, professor i statsvidenskab på Gøteborgs universitet, til Dagens Nyheter.

Det er meningsmålingsinstituttet Ipsos, som står bag målingen, og her mener opinionschef David Ahlin, at tallene skal ses som en del af en bred, europæisk trend.

»Der sættes spørgsmålstegn ved den frie bevægelse og asylretten. Opinionsvindene blæser i en nationalistisk retning,« siger han til avisen.

 

SARAH KOTT

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Nynazistisk café byder velkommen til Tysklands højrefløj: Her kan man købe »Htler Schntzl«

Tyske Tommy Frenck er den stolte ejer af Goldener Löwe (den gyldne løve, red.), som …

Muslimsk par nægtet schweizisk statsborgerskab: Vil ikke give hånd til det modsatte køn

»Religiøs praksis er ikke hævet over loven.« Det slog Gregoire Junod, der er borgmester i …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: