fredag , juni 22 2018
arda
Home / Nyheder / Maratonforhandlinger i over 20 timer er endt uden resultat for kommunalt ansatte

Maratonforhandlinger i over 20 timer er endt uden resultat for kommunalt ansatte

arda

Overenskomstforhandlingerne går mandag ind i en afgørende fase.

Uret tikker frem mod en storkonflikt efter endnu et bump på vejen i forhandlingerne om nye overenskomster for landets offentlige ansatte.

Mandag morgen er forhandlerne på det kommunale område kommet ud efter et langt møde, der blev skudt i gang allerede søndag formiddag kl. 10. Men de mange timers dialog har ikke resulteret i en aftale, oplyser formand for Forhandlingsfællesskabet og Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, oven på nattens forhandlinger.

»Det er ikke godt, at vi ikke er blevet enige. Vi har stadig et par chancer inden deadline, men det er ikke godt. Nu har jeg to og en halv time, så starter vi op på regionerne,« siger han til DR.

Efter planen skal topforhandlerne fra det kommunale område tilbage til bordet tirsdag kl. 14.

Parterne fra regionerne skal mødes mandag kl. 10, og kl. 17 kommer repræsentanterne fra det statslige område.

De statslige arbejdsgivere og lønmodtagere forhandlede også i 12 timer lørdag, men endte med at gå hver til sit med uforettet sag.

Lykkes det ikke at finde en løsning, vil det føre til strejke eller lockout. Allerede tirsdag udløber den udsættelse, som forligsmanden Mette Christensen har sat i værk. Hun har mulighed for at udsætte en mulig konflikt endnu en gang, men kun hvis hun ser fremskridt i forhandlingerne og tror, at en aftale kan lande.

Hvis ikke, det sker, kan konflikten bryde ud efter fem dage. Det vil sige, at en strejke kan begynde den 22. april, mens den varslede lockout kan begynde den 28. april.

Der skal forhandles nye overenskomstaftaler for i alt 745.000 offentligt ansatte, og det er bl.a. størrelsen på lønstigninger, lærernes arbejdstidsregler og retten til betalt frokost, som parterne strides om. De nuværende overenskomster udløb den 1. April.

RONJA MELANDER

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Merkel og Macron: Migrantstrømmen skal reduceres

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger efter et møde med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om kommende …

Flere unge søger hjælp mod genopdragelsesrejser

RED Safehouse er en organisation, der driver to safehouses, 19 udslusningsboliger og rådgivningsservicen Etnisk Ung. …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: