Home / Nyheder / S og DF bakker op om Løkkes velfærdspulje
Flickr

S og DF bakker op om Løkkes velfærdspulje

arda

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tirsdag meddelt, at staten ikke vil putte sparede penge fra en eventuel storkonflikt ned i egen lomme.

I stedet vil regeringen oprette en velfærdspulje, hvor sparede lønkroner fra en lockout skal samles og senere sendes retur til velfærd.

Beslutningen møder opbakning fra Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

»Det er en selvfølgelighed at føre pengene tilbage til velfærdsområdet,« siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).

Han understreger, at han på ingen måde ønsker en storkonflikt, men håber, at parterne indgår en aftale hos forligsmanden.

Også fra Dansk Folkeparti er der opbakning til ideen:

»Det er rigtig fornuftigt. Vi håber selvfølgelig ikke, at det ender i en lockout, men hvis det skulle ende derude, så er vi helt enige i det, statsministeren siger,« siger finansordfører René Christensen til DR.

Når det offentlige område rammes af konflikt, sparer arbejdsgiverne penge til løn, som ikke udbetales under en lockout. Regeringen vil – hvis det kommer dertil – diskutere med Folketingets øvrige partier, hvordan pengene skal bruges.

Løkke begrunder blandt andet puljen med, at der florerer myter om, at regeringen spekulerer i at få penge i kassen, fordi der skulle være en gevinst ved en eventuel lockout.

»Det vil jeg gerne gendrive,« siger han til DR.

Med beslutningen har statsministeren samtidig overhalet et borgerforslag fra fagbevægelsen inden om. Forslaget »Send konfliktpengene tilbage til velfærden« har fået næsten 40.000 underskrifter siden midten af marts.

Storkonflikten i form af strejke og lockout er sat til at træde i kraft henholdsvis 22. og 28. april, hvis ikke forligsmanden lander et forlig inden da.

Der er nye vigtige møder i Forligsinstitutionen onsdag og torsdag.

 

STEEN A. JØRGENSSEN

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

For første gang: Skatten i Danmark er over en billion kroner

Den samlede skat i Danmark kom i 2017 over 1 billion. 1 billion er det …

DF vil stramme lovforslag om straf til fodboldbøller

Et godt forslag. Men med plads til forbedringer. Sådan ser Dansk Folkeparti på et lovforslag, …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: