Home / samfund / Tysk politi: Gerningsmanden i Münster handlede alene
Foto: AFP

Tysk politi: Gerningsmanden i Münster handlede alene

arda

Øjenvidner mente, at to medgerningsmænd flygtede fra varevognen efter angrebet, men den teori afliver politiet nu.

Intet tyder på, at der er medgerningsmænd på fri fod, efter lørdagens påkørsel i den tyske by Münster, hvor to personer blev dræbt og omkring 20 såret af en mand i en varevogn.

Det oplyser tysk politi søndag, og afliver dermed frygten for medsammensvorne.

Vidner berettede umiddelbart efter den voldsomme episode, at to personer var sprunget ud af bilen og flygtet fra stedet efter angrebet. Derfor undersøgte politiet muligheden for medgerningninsmænd, men nu er jagten altså indstillet, da beviserne ikke bakker påstanden op, oplyser en talskvinde til det tyske nyhedsbureau DPA.

En mand i en varevogn kørte lørdag eftermiddag ind i en menneskemængde på et centralt beliggende torv i Münster, hvorefter han skød og dræbte sig selv inde i køretøjet.

Ifølge politiet handlede han alene, og der er ingen antydning af terroristisk baggrund for angrebet, men gerningsmanden, havde psykiske problemer, erfarer avisen Süddeutsche Zeitung.

Der er angiveligt tale om en 48-årig tysk statsborger fra Münster med fornavnet Jens.

De to uskyldige dødsofre var en 51-årig kvinde og en 65-årig mand.

Søndag formiddag har politiet i Münster ophævet en række af de afspærringer, der hurtigt blev sat op rundt om i byens centrum efter dødskørslen. Dog er selve pladsen, hvor angrebet fandt sted, stadig lukket af.

 

STEEN A. JØRGENSSEN

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Fagforbund advarer: Syrere kan blive konjunkturgidsler

Danske virksomhed har for alvor åbnet døren for flygtninge, der i højere grad har fået …

Dansk Flygtningehjælp: Danmark kan tage flere flygtninge

Var antallet af mennesker på flugt verden over reduceret, ville det være en succes, at …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: