Home / Nyheder / Syge børn og kræftramte undtages fra konflikt
Pixabay

Syge børn og kræftramte undtages fra konflikt

arda

Danske Regioner trækker lockoutvarsel – lægerne glæder sig.

Patienter med kræft og familier med syge børn skal ikke rammes yderligere, fordi medarbejdere og arbejdsgivere slås om en ny overenskomst.

Det er baggrunden for, at Danske Regioner nu vælger at trække den varslede lockout, som kan træde i kraft den 28. april, på fire områder – kræft, blodsygdomme, børn og akutmodtagelser og traumeafdelinger.

Når regionerne er kommet på andre tanker, skyldes det ifølge chefforhandler Anders Kühnau (S), at disse områder er særligt sårbare.

-Hvis det kommer til en konflikt – hvilket vi arbejder hårdt for undgå – vil vi i regionerne gå langt for at sikre, at akut syge og børn alligevel bliver behandlet. Patientene må ikke blive taget som gidsler i den danske model.

Aftalen om at undtage de særligt syge er indgået med Yngre Læger og Overlægeforeningen, og lægerne hilser undtagelsen meget velkommen.

Sideløbende med undtagelserne forhandler staten, regioner og kommuner i øjeblikket om nødberedskab på de områder, hvor der enten er varslet strejke eller lockout. Her handler det ikke om at undtage hele områder, men om at beholde nogle få medarbejdere på jobbet for at varetage uopsættelige og vigtige funktioner.

Overenskomstforhandlingerne er efter påske endt i et dødvande, efter forligskvinde Mette Christensen før og i påsken førte forhandlinger. I øjeblikket er der ikke indkaldt til nye møder i Forliginstitutionen.

 

HANNE FALL NIELSEN

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Liberal Alliance: Dansk Folkeparti dyrker splittelsen i blå blok

På dagen, hvor Dansk Folkeparti skyder det politiske år i gang på et sommergruppemøde i …

Flere flygtningeudgifter skal tælle som ulandsbistand

Nye regler fra OECD vil formentlig få den danske udviklingsbistand til at vokse. I hvert …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: