Home / Nyheder / Halvdelen af check til LøkkeFonden kommer fra storfiskere
Foto: Morten Stricker / Scanpix Denmark

Halvdelen af check til LøkkeFonden kommer fra storfiskere

arda

Over halvdelen af de indsamlede midler til LøkkeFonden kommer fra 12 storfiskere og fiskerivirksomheder.

Storfiskeren John-Anker Hametner Larsen har for nylig sammen med 11 andre storfiskere og fiskerivirksomheder givet 190.004 kroner ud af i alt 372.829 indsamlede støttekroner til LøkkeFonden. Det var den 21. januar i Thyborøn.

John-Anker Hametner Larsen, der tidligere har givet statsministeren en uges gratis brug af et sommerhus i Skagen til en anslået værdi af 10.000 kroner i fødselsdagsgave, donerede selv 50.000 kroner til LøkkeFonden.

Fonden, som Lars Løkke Rasmussen har stiftet for at hjælpe unge drenge på ret køl, har i dag hans kone, Sólrun Løkke Rasmussen, som bestyrelsesformand.

Professor Anders Drejer fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet mener, at det er “dybt problematisk og meget udemokratisk”, at man kan betale sig til adgang til statsministeren:

– Når alle de største kvotekonger vælger at støtte en fond på den måde, så er der jo ikke megen tvivl om, at der er et underliggende motiv. De gør det ikke bare for at være søde og støtte et godt formål, men fordi det er landets statsminister, siger professoren til Ekstra Bladet.

 

TV2

About Radio Sawa

Check Also

SF: Vi er klar til indgå skoleforlig med de blå partier for at få kortere skoledage

SF er klar til at trække sig ud af skolereformforliget når det skal revurderes igen …

DF og K: Alle skal give hånd for at få statsborgerskab

Det skal være et krav, at man giver hånd, hvis man skal have dansk statsborgerskab. …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: