Home / samfund / Modermælk fra danske mødre skal hjælpe i resten af verden
FOTO: ISTOCK

Modermælk fra danske mødre skal hjælpe i resten af verden

arda

250 ammende mødre i Danmark skal i 2018 undersøges for at skaffe mere viden om modermælkens betydning. Et projekt der skal redde liv.

I Danmark er de fleste børn velnærede og vokser, som de skal under amning. Sådan er det ikke alle steder i verden, og derfor skal dansk modermælk nu bruges til at hjælpe børn i lavindkomstlande.

Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

250 danske mødre fra Rigshospitalet og Hvidovre Hospital skal i 2018 deltage i det internationale “MILQ-projekt” – Mothers, Infants and Lactation Quality. Her skal det undersøges, hvor stor betydning modermælken har for barnets vækst og trivsel.

Ifølge en artikel i lægeskriftet The Lancet kan op mod 823.000 børn reddes fra at dø hvert år, hvis man globalt forbedrer amning af børn, står der i pressemeddelsen.

Københavns Universitet skal i samarbejde med forskere fra Bangladesh, Brasilien, Gambia og USA undersøge indholdet af vitaminer, mineraler og andre vigtige komponenter i modermælken.

»Vi har brug for at vide mere om den optimale sammensætning af modermælken for at kunne afgøre, om der hos nogle befolkningsgrupper i lavindkomstlande er brug for at forbedre moderens kost, mens hun ammer”, siger Kim Fleischer Michaelsen, professor i børneernæring ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han står i spidsen for projektet her i landet.

Andelen af danske kvinder, der vælger at amme, er høj, og både børn og mødre har generelt et godt helbred. Derfor er Danmark valgt som det positive eksempel i undersøgelsen.

Mødrene vil blive fulgt i flere måneder, og mælken skal undersøges i både Danmark og i USA.

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Borgmestre ønsker centre for afviste asylansøgere lukket

Presset på to udrejsecentre for afviste asylansøgere er blevet så stort, at borgmestrene siger stop. …

Fakta: Sådan måler Danmarks Statistik fattigdom

Danmarks Statistik har fastsat en ny grænse for fattigdom i Danmark. Fattigdomsgrænsen som officiel målestok …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: